Kirker
Der findes mange flotte kirker på Langeland helt tilbage fra middelalderen, men mange bærer også mere moderne præg.
Foto: Mette Johnsen
I gammel tid sagde man om Langeland, at øen havde "15 møller, 15 bøller og 15 kirkesogne". Efter et par opdelinger tælles der nu 17 kirkesogne, mange af dem med flotte seværdige kirker. De fleste langelandske kirker er oprindeligt fra middelalderen.
Mange af de langelandske kirker er senere blevet præget af lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, også kaldet "Generalen". Han lavede flere restaureringer af kirkerne i 1800-tallet og derfor er hans initialer "FGAL LR" indgraveret på mange af dem.

Foto: hoch2wo photo & design
Bagenkop Kirke
Langelands yngste og mindste kirke opført i 1920, med stor hjælp fra byens egne borgere.

Foto: Turist- og Erhvervsforeningen Langeland
Bøstrup Kirke
Bøstrup Kirke har et smukt ydre og er oprindeligt bygget i det 13. århundrede.

Foto: Turist- og Erhvervsforeningen Langeland
Fodslette Kirke
Fodslette kirke er centrum for det mindste sogn på Langeland.

Foto: Turist- og Erhvervsforeningen Langeland
Fuglsbølle Kirke
Kirken er beliggende på en lille banke i Fuglsbølle by. Prædikestolen er mesterligt udført og et smukt klenodie.

Foto: Hans Henrik Merrild
Hou Kirke
Langelands nordligste kirke som i 1896 blev udskilt som selvstændigt pastorat.

Foto: Kenneth Bagge Jørgensen
Humble Kirke
Humble Kirke er højt beliggende, og har Langelands ældste klokke helt tilbage fra 1430.

Foto: Turist- og Erhvervsforeningen Langeland

Foto: Turist- og Erhvervsforeningen Langeland
Lindelse Kirke
Lindelse kirke er Langelands længste med en smuk gammel præstegård lige syd for kirken.

Foto: Turist- og Erhvervsforeningen Langeland
Longelse Kirke
Longelse Kirke er højt placeret på landevejen mellem Rudkøbing og Spodsbjerg med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland på en klar dag.

Foto: Gitte Rahbek
Magleby Kirke
Højt på en bakke og med udsigt til det inddæmmede Magleby Nor ligger Magleby kirke med sit ottekantede spir.

Foto: Turist- og Erhvervsforeningen Langeland

Foto: Turist- og Erhvervsforeningen Langeland
Rudkøbing Kirke
Mellem Smedegade og Brogade ligger Rudkøbing Kirke, som har et flot velbevaret langhus fra den senromanske tid.

Foto: katolsk.dk
Sct. Bendts Kapel
Rudkøbings katolske kirke er indviet i 1925, og har navn efter den hellige Benedict af Nursia.

Foto: Gitte Rahbek
Simmerbølle Kirke
I Simmerbølle kan kirken og dens kalkmaleri med en speciel udformning af Danmarks våbenskjold opleves.

Foto: Gitte Rahbek
Skrøbelev Kirke
4 km øst for Rudkøbing finder man Skrøbelev kirke, hvor smukke billedkvadre forefindes.

Foto: Turist- og Erhvervsforeningen Langeland
Snøde Kirke
Kirken i Snøde er Langelands højest placerede, da den ligger på en af Langelands mange hattebakker.

Stoense Kirke
I Stoense på det nordlige Langeland ligger denne fine kirke, som startede med at være anneks for Snøde Kirke.

Foto: Andreas Mørck Nielsen© Geopark Det Sydfynske Øhav
Strynø Kirke
Omgivet af idylliske småhuse ligger Strynø kirke midt på øen i den nordlige del af Strynø by.

Foto: Kim Hansen, Tullebølle
Tranekær Kirke
Tranekær Kirke er placeret i den sydvestlige ende af Tranekær by, og er opført i 1450 i gotisk stil. Kirken er åben dagligt i sommermånederne, juni, juli og august, undtaget søndag.

Foto: Gitte Rahbek
Tryggelev Kirke
Kirken er beliggende på en lille bakke, og har en smuk tilknyttet kirkelade af kampesten.

Foto: VisitLangeland
Tullebølle Kirke
Kører man på landevejen gennem Tullebølle, kan man ikke undgå at komme forbi Tullebølle Kirke som rager op i landskabet.






