Gå til indhold
©  Foto:

Lindelse Kirke

Lindelse kirke er Langelands længste med en smuk gammel præstegård lige syd for kirken.

De ældste dele af Lindelse Kirke (kor og skib) er fra sen-romansk tid (ca. 1200-1259).
Kirken har i 1993 fået en gennemgående restaurering af både bygning og inventar.

Historie

Kirkebygningen består af skib, kor og apsis fra senromansk tid. Senere er våbenhus og tårn blevet tilføjet. Tårnet har oprindeligt haft et firesidet spir, ligesom Magleby kirke har. Oprindelig er kirken bygget af tegl på en kvaderstensokkel, og enkelte elementer fra det originale byggeri kan stadig i muren, bl.a. et par enkelte rundbuevinduer. Halvkuppelhvælvet i apsiden er også stadig oprindeligt, mens der i resten af kirken blev indsat hvælvinger, men i skibet er hvælvet i 1845 erstattet af et usædvanligt tøndehvælv.
Greven på Tranekær Slot har angiveligt været fascineret af den nyklassicistiske domkirke i København, som har smukke tøndehvælvinger, og siden Lindelse Kirke er den længste på Langeland, har greven forsøgt at gøre kunsten efter i forbindelse med ombygningen i 1845.
Baseret på bl.a. fundet af et kampestensfundament i tårnrummet, er det meget sandsynligt der har været mindst en kirke på samme sted før den nuværende.  

Udsmykning

Altertavlen stammer tilbage fra begyndelsen af 1500-tallet, og har i midterfeltet et krucifiks og scener fra Kristi liv i siderne. Der findes apostelfigurer i fløjene, og et par desværre temmelig afskallede malerier af helgeninderne Maria Magdalene og Margrethe. Prædikestolen er gjort i renæssancestil og viser relieffer af syndefaldet, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten.
Døbefonten er væsentlig ældre end kirken selv, og indikerer dermed at der sandsynligvis har ligget en ældre kirke på samme sted.  

Præstegården i Lindelse

Den smukke præstegård i sort bindingsværk står næsten som den så ud i slutningen af 1700-tallet. Præstegården var blandt de nominerede til ”Danmarks smukkeste præstegård” i 2016. Til præstegården hører 33 tønder land, hvoraf 9 skov.

Den store have bag præstegården var tidligere grusgrav og blev senere anvendt som losseplads. Arealet blev omdannet til anlæg og anvendt til grundlovsfester, gymnastikopvisninger og folkedans. Adgang til haven fra kirkegården eller via Johan Nielsens Vej.

Kilde: Kirkerne på Langeland, Langelands museum