Lindelse Mølle

Du er velkommen til frit at benytte picnicbænke og nyde solopgang, frokost eller solnedgang med den fantastiske udsigt over det langelandske landskab og Lindelse Nor.

I den underste del af møllen findes broloftet og i overmøllen findes kværnloft, stjernehjulsloft, lorrisloft og hatloft. Der er en del bevaret inventar herunder kværne, sigter, valse og gangværk.
Fra møllens dæk er udsigt til både Langelands øst- og vestkyst.

Besøgende er velkomne til at komme ind i møllen ved at lave en aftale via SMS på +45 30510137.

Historien om Lindelse Mølle

Kilde: ”Møller og møllefolk på Langeland” af Ole Mortensøn og Hans Larsen. Langelands Museum.

Mølledrift siden 1600-tallet
Det er uvist præcist hvornår den første stubmølle blev opført i Lindelse, men siden 1600-tallet har der været mølle på stedet.
I 1809 var stubmøllen erstattet af en hollandsk vindmølle, fremgår det af skødet.

Phoenix Møllen rejste sig fra asken
I 1827 nedbrændte møllen, men blev hurtigt genopført i ny og flottere skikkelse. Måske fordi den nye mølle stod færdig allerede året efter, blev den i folkemunde døbt Phoenix Møllen – genoprejst fra asken.

Den nyopførte mølle var spåntækket og malet med oliefarve, vindueskarmene beklædt med blyplader og enden af den liggende axel i hatten var beslået med kobber og ægte forgyldt.
Til de 36 alen (25,5 meter) lange vindfang hørte sejl af russisk dug og de 5 kværne var beklædt med egeplanker.
I 1830 blev møllen vurderet 2000 rigsdaler højere end den tilsvarende Snøde Mølle.

Skueplads for dramatiske hændelser
I Langelands Avis fra 2. januar 1863 kan man læse:
”I Lindelse Mølle er Nytaarsaften passeret en meget ubehagelig Begivenhed. En conditionerende tysk Bagersvend har nemlig med en Kniv stukken en ung Mand fra Lindelse By i den venstre Side, ikke langt fra Hjertet, saa han for Øjeblikket er meget lidende, uden at der dog befrygtes at være nogen Fare for hans Liv.”

Bagersvenden skulle angiveligt have tabt et kortspil om nogle skillinger og kom efterfølgende i klammeri med den unge mand, da bagersvenden nægtede at betale sin gæld.

Var møller Hansen morder?
Også i 1842 var der stor dramatik ved møllen, da man 1. oktober fandt fruentimmeret og almisselemmet Gjertrud Pedersdatter liggende død i en tørvegrav tæt ved Lindelse Mølle. Dræbt af et skud gennem hovedet.
Meget pegede på møller H. J. H. Hansen som den skyldige. Der gik rygter om, at mølleren have stået i forhold til kvinden, og da hun fortalte ham at hun var gravid, ville han beskikke en anden at påtage sig faderskabet. Mølleren nægtede alt, men blev dømt af Langelands herredsret til livsvarigt fæstningsarbejde. Dødsstraf kunne det ikke blive til, så længe han ikke tilstod.
Amtsmand, kammerherre Sporon i Svendborg synes imidlertid at en mand med en så agtværdig karakter som mølleren, der var gift med en så agtværdig kone, med hvem han havde fem levende børn, skulle reddes fra så hård en straf. Mølleren ejede trods alt en formue på 5-6000 rigsdaler og blev af sogneboerne beskrevet som en retskaffen mand.
Med disse for sagen meget ”vigtige” nye argumenter appellerede amtmanden til overretten i København, der forstod at værdsætte møllerens betydning og mølleren blev frifundet grundet ”mangel på fældende bevis”.

En obduktion af den dræbte kvinde konstaterede at hun ikke var gravid.