På opdagelsesrejse til fortiden
Vinteren er den perfekte årstid til dysse-jagt, da krattet ikke er så højt.
På Langeland mødes naturens skønhed, voldsomhed og stilhed året rundt. Med smukke og varierede kyststrækninger, enestående natur og skiftende vindretninger. Du er aldrig langt fra havet på Langeland, det kan mærkes i vinden.
Her overdøver stilheden den indre larm med rolige favntag. Alt føles lidt friere, vildere, lidt længere – og mange vil måske sige lidt smukkere – her, hvor vilde heste, charmerende fiskerlejer og fascinerende natur ofte vil slås om din opmærksomhed.
I skolernes vinterferie (uge 7) kan du besøge gallerier, tage til Jump´n´move i Bagenkop eller høre musik og foredrag i Rudkøbing.
Se alle begivenheder på Langeland i vinterferien her
Vores 152 km kystlinje har spændende oplevelser året rundt
Langeland har - som det eneste ø i Danmark - tre officielle Vinterbaderpunkter.
Du kan også booke en sauna, der bliver kørt hvorhen på øen du ønsker det.
Vores tre fyrtårne er i dag anvendt til beboelse og kan derfor kun ses på afstand.
Alle tre ligger i flotte naturomgivelser med rig mulighed for en flot gåtur i vintervejret.