Besøg Rudkøbing
Rudkøbing, som er Langelands største by, er en hyggelig gammel købstad med flotte gamle købmandsgårde, små byhuse og krogede veje med brosten og samtidig det sted, hvor man kan gøre en god handel og få den gode gammeldags service.
Foto:Andreas Bastiansen
Rudkøbing har flere små spisesteder og sammen med byens museum, gallerier og kunsthåndværkere inviterer de til, at man kigger indenfor.

Foto:Kenneth Bagge Jørgensen
Havnen er også et af de steder, der er værd at besøge, længst mod nord ligger lystbådehavnen og mod syd færgehavnen.
Byvandring - Mandage og fredage
Vil du opleve Rudkøbing som du aldrig har set det før? Tag med på en stemningsfuld byvandring og få historier, kunst og kultur helt tæt på – guidet af to lokale formidlere med dyb indsigt og kærlighed til byen.
Tag med på en stemningsfuld byvandring →
Oplevelser i Rudkøbing
En hyggelig købstad - mange specialbutikker →
Mad og drikke i Rudkøbing
Geopark Det Sydfynske Øhav
Købstaden Rudkøbing er udpeget som en havneby med særlig kulturarv i Geopark Det Sydfynske Øhav.
Du kan læse mere om den aspirerende UNESCO Global Geopark på geoparkoehavet.dk hvor du også kan finde mere viden om Rudkøbings historie