©  Foto:

Rudkøbing Badeanstalt

Nyrenoveret badeanstalt med gode faciliteter og åbent året rundt.

Rudkøbing Badeanstalt er placeret i den sydlige ende af Rudkøbing Havn ved siden af færgelejet. Opført i 1926 og er blevet renoveret i 2016 på sin 90-års fødselsdag. Badeanstalten har åbent 365 dage om året, er blevet et designeret Vinterbadepunkt, og er flittigt benyttet af vinterbadere på Langeland.

Gode forhold

Badeanstalten er 7 meter bred og 25 meter lang og er lavet af træplanker. Havbunden ud for badeanstalten består af sand med sten spredt jævnt over bunden. Vanddybden er relativt lav og man kan sagtens have børnene med på badeanstalten.

Gode faciliteter

Der er mulighed for at parkere ved Badeanstalten og der er lækre faciliteter i form af toiletter og omklædningsrum. Der er desuden en udendørs bruser og en badebro. Bemærk at toilettet på badeanstalten er lukket om vinteren (fra uge 42 til og med uge 14). Omklædningen kan benyttes med en nøgle som ligger i en nøglebox - koden hertil kan fåes ved henvendelse til Vej, Park og Ejendomme (+45 63 51 62 60) eller badeforeningen.