Gå til indhold
©  Foto:

29 vandreture på Langeland, Strynø og Siø

1 til 139 km: Langeland byder på 29 skiltede gå- og vandreture fra 1 km - 139 km (hele øen rundt).

Langeland har vandreturen til dig.

Langeland er lang og flad og perfekt til en gå- og vandretur og her er stier til ethvert formål uanset vejr og årstid. Vil du lufte hunden på en stille skovsti søndag eftermiddag? Snuppe to-tre etaper af Øhavsstien i en weekend? Eller bruge efterårsferien på at vandre de 139 eventyrlige kilometer rundt langs kysten? Det er bare at gå i gang!

Langelands Sti-venner har samlet 29 turforslag, og bortset fra den lange fodtur øen rundt er de alle markeret med piktogrammer på stolper eller skilte; ingen farer vild. Turene er fra 1 km til 139 km lange.

Som filosoffen Søren Kierkegaard sagde: ”Jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den”.

Kortet over de 29 vandreture

De 29 vandreture er samlet på et stort, gammeldags folde-ud kort på kraftigt, vandfast papir. På bagsiden af kortet er stierne beskrevet sammen med oplevelsesmuligheder undervejs.

kort over 29 vandreturer

Køb kortet eller download

Du kan printe oversigtskortet og et eller flere af del-kortene ganske gratis her på hjemmesiden. Du kan også købe hele kortet som trykt foldeud-kort i stort format (102 x 48 cm) med teksterne på bagsiden. Det trykte kort kan købes for 50,- kr. på Turistbureauerne i Rudkøbing og webshoppen.

De 29 vandreturer

 

  • Strynø
    3 km: Sporet
    6,5 km Strynø rundt

(Har du mod på ture der ikke er markede kan du finde flere turforeslag her)