Oplev Lohals
Lohals er Langelands nordligste havneby – et hyggeligt sted, hvor havnen er det naturlige samlingspunkt med liv på kajen og flere muligheder for at spise godt. Lige uden for byen breder Langelands største skovområde sig.

Omgivet af skov og hav
Omkring Lohals ligger Langelands største skovområde, som strækker sig fra strandene ved Lohals og næsten helt til kysten i øst. Lohals og Hou er et godt udgangspunkt for mange udflugter - enten til fods eller på cykel.


Mad og drikke
I Lohals er der gode chancer for at spise godt - fra friskbagt brød og kaffe til smørrebrød, fisk og gourmet i afslappet stil.
Læs mereOplevelser i Lohals & Hou
I Lohals kan du kombinere klassisk landsbyhygge med små, unikke oplevelser. Byen har rødder som aktiv havneby tilbage til 1630, og det mærkes stadig i stemningen og fortællingerne om søfart, fiskeri og hverdagsliv.























