Kunsttårn 1

Kunsttårn 1:

• Kunstner: Steffan Herrik
• Kunstværk: "Korsfæstet natur".
• Årstal: 2024

Kunst skal ikke forklares

Steffan Herrik kunstner fra Kunsttårn 1 om sine værker - af iben Friis Jensen

- Hvis du som kunstner ikke har noget at fortælle, må du hellere holde din kæft, kommer det bramfrit fra Steffen Henrik, der er kunstneren bag værket, “Korsfæstet natur” i Kunsttårn 1 på Lohalsvej… det nordligste af de tolv langelandske kunsttårne. Hans fortælling handler om mennesket og naturen. Men meget er overladt til beskueren, som må være i stand til at tænke selv. - Kunst er jo ikke som en IKEA-reol, der skal samles med en brugsanvisning. Jeg siger som Storm P: Der er noget muggent ved kunst, der skal forklares!

Ornitomorf fabelfugl

Da Steffan Herrik, som bor i Asperup på Nordfyn, startede sin kunstneriske karriere tilbage i 60’erne med sin første Gumozo - en “ornitomorf” fabelfugl - var det tanken om vores allerede dengang mishandlede natur samt ønsket om genbrug, som skabte det lille væsen sat sammen af et musekranium og skelettet af en spurv - et mystisk dyr, der i dag sidder i sin snævre montre af et omvendt syltetøjsglas. Indrømmet, tanken om recykling var måske ikke udpræget en ideologi, men mere et udslag af, at gøre en dyd ud af nødvendigheden ved at skaffe sig billige materialer til værkstedet: Dyreskeletter, træ fra brandtomter, jernstumper, kasseret legetøj… - Mit værksted er en decideret skrotdynge, for jeg har altid været en tingfinder, indrømmer Steffen Herrik, der er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi. Og de berømte Gumozoer er der allevegne. I atelieret i huset hænger de tæt. På værkstedet står de på hylder og gulv.

En cognac og en god cigar

Ideen om Gumozoen stammer fra Aksel Sandemoses roman, “Mytteriet på barken Zuidersee”, hvor Gumozoen beskrives som en fugl, der udruges under indlandsisen og dernæst flyver ud for at sætte sig højt i mastetoppen på et skib, hvor den varsler ulykke. Sandemoses Gumozoer har hverken form eller farve, så Stefan Herrik gav sig selv fuldstændig frie hænder til at skabe sine eksemplarer, der oftest er venligtsindede. Gumozoerne kan dog godt bide fra sig. - Men hvis de larmer om natten, er det bare at stikke dem en cognac og en god cigar, lyder rådet fra Steffan Herrik, der i løbet af sine knap 60 år som aktiv kunstner sjusser sig til, at han nok har skabt 10.000 Gumozoer… i grafik, som skulpturer, malerier. Ja selv som tatoveringer. - Jeg graver ikke selv i hud, indskyder han. - Jeg har bare lavet tegningerne til tatovørerne.

Flittige myrer

Værket “Korsfæstet Natur” i Kunsttårn 1 har sin egen historie og startede som en serie under titlen mennesket i vækstens vold. Det består af et kors i brændt træ påsat et rådyrskelet. Rådyret var dræbt ved en påkørsel og var drægtigt med et kid i maven, fortæller Steffan Herrik, der fik kadaveret hjem og overlod arbejdet med at rengøre skeletterne til en lille million myrer i en myretue. Lyder det sygt, er det blot et udtryk for menneskets syge forhold til naturen, konkluderer kunstneren, der regner sig selv som én af Danmarks første miljøforkæmpere. Dog uden succes. Tværtimod blev han af en fynsk politiker engang kaldet “æstetikkens fremfusende teoretiker”. - Men det er kunst og poesi, der skal flytte verden et bedre sted hen - ikke politik og religion. - Med politik går det jo ret beset af helvede til, fordi alt styres af økonomi, og religionen dur kun, hvis man som kristen begynder at respektere naturen som "Guds Skaberværk”, siger Steffen Herrik og tilføjer, at vores natursyn har brug for en langt mere empatisk tankegang. Samt humor! Humor er altafgørende, fordi den gør alvoren desto mere tydelig. Alle Steffan Herriks værker bærer da også en troldsplint, en humoristisk twist eller en sarkastisk finte i sig. Og selv har kunstneren også latteren og ironien liggende latent bag alle ordene. Som her: - Engang prøvede jeg at få en aftale med en buddhist om at få et liv til. Men det er nok ikke en god idé. Med mit synderegister ville jeg såmænd komme tilbage som dræbersnegl. I stedet tror jeg på et liv Før døden. - Faktisk har jeg givet mine børn en leveregel, der siger “Hvis I møder et menneske uden humor, er der kun ét at gøre: Løb…”

Den lange ø

Forholdet til Langeland kan han derimod ikke løbe fra. Her er han kommet gennem årtier som ven med bl.a. kunstnerne Hans Kjær, Solveig Mora, Alfio Bonanno - og nu afdøde Jette Nevers. - På et tidspunkt var jeg ombord på den navnkundige sildekvase, Rylen (som Achton Friis og Johannes Larsen besøgte De Danskes Øer med, red.). En mindeværdig tur, husker han. Med uvejr og med magsvejr, med mink ombord og mand overbord - nemlig ham selv (men den manøvre var dog uden dramatik). På den nu nedlagte Langelands Kunsthøjskole var han tillige lærer. Han underviste i land art med sine pyrotekniske installationer - hans ildværker. Også den langelandske Kunstekstemporal har Steffan Herrik deltaget i. Sammen med kunstneren Morten Tøgern splattede han med maling på Torvet i en såkaldt action painting, der i følge Steffan Herrik ikke alene ramte den opstillede enorme plade, men resulterede i lige så mange farveklatter på kunstnerne selv. Kunstekstemporalen har længe været død, men de langelandske kunsttårne lever i høj grad. Det er jo en slags omvendt vandreudstilling, filosoferer han. - Kunsten står fast - i hvert fald for nogle år - mens det er publikum, som må bevæge sig!

Langelands Kunsttårne - en unik måde at opleve kunst på

Danmarks længste kunstudstilling kan opleves i 12 tidligere transformatortårne på Langeland. Kunsttårnene giver beskueren en kunstnerisk oplevelse midt i den langelandske natur.
Fra Nord til Syd og Øst til Vest bevæger man sig rundt i et kulturlandskab, hvor man kan opleve kunsten i fred og ro.
Tårnene er åbne hele året rundt. Turen rundt vil altid byde på en ny oplevelse betinget af årstiderne og vejret.

Læs mere om de 12 kunsttårne på www.langeland.dk/oplevelser/kunsttarne