Gå til indhold
©  Foto:

Solveig Moa - billedkunstner

Billedkunstner Solveig Moa interesserer sig for mennesker og særligt mennesker ved havet. Hendes værker er udstillet flere steder på Langeland.

Mennesket ved havet

”Jeg er bosiddende tæt ved vandet, hvor jeg henter meget af min inspiration ved stranden og i den kultur, der er forbundet med mennesker ved havet. Jeg tilstræber lys og bevægelse i maleriet, hvor figurationen altid er central: Antydning, hentydning og små referencer til kunsthistorien, det kontrollerede contra det ukontrollerede både i maleteknik og motiv valg. Desuden har jeg udført en række portrætter, bl.a. af “Fiskerne” på Sydlangeland.” – Solveig Moa

 

 Solveig Moa er optaget af livet på stranden

Langelands Kunsthøjskole

Solveig Moa kom til Langeland sammen med sin mand, Bo Valentin, sidst i 1990’erne for at undervise på Langelands Kunsthøjskole. De er siden begge blevet en del af den langelandske kunstscene og deltager bl.a. ved Nowhusets årlige udstillinger samt Kunstnernes Åbne Døre.

 

Biografi

Solveig Moa er født i 1961. Hun er uddannet fra Det Fynske Kunstakademis malerlinje i 1985-90. Hun har udstillet i både ind- og udland og er medlem af BKF.

Hvis du vil se mere…

Kan du besøge Fiskeriets Hus i Bagenkop, hvor de udstiller 16 store portrætter af byens fiskere malet af Solveig Moa og på Langeland Bibliotek i Rudkøbing hænger et portræt af forfatteren Vagn Lundbye.

I atelieret i Ristinge tilbyder Solveig Moa artist talks efter aftale, pris: 2.700 kr.