©  Foto:

Familien, Alfio Bonanno

I Bagenkop står et værk, som de fleste umiddelbart ikke forbinder med dets skaber

Familien 

  • Kunstner: Alfio Bonanno

  • Opført: 1992

Stål-skulptur

Alfio Bonanno er mest kendt som Land Art-kunstner, men hans arbejde rummer mange facetter, hvilket man kan se et eksempel på ved Bagenkop Havn, hvor Alfios skulptur 'Familien' står. Skulpturen viser tre figurer i farverne rød, blå og gul, og kan tolkes som to voksne, der løfter et barn. Figurerne minder med deres lange lemmer om de skikkelser, som går igen i Alfios malerier, dog er skulpturens figurer knapt så organiske i deres former, som dem i malerierne.

For Alfio er det idéen eller budskabet, som dikterer hvilke materialer han vælger at arbejde med. Den røde tråd er, at hans værker altid kredser om forholdet mellem mennesker og natur.

Skulpturen er lavet af stål fra den lokale langelandske virksomhed AluStål.

Alfio Bonanno

Alfio Bonanno er født på Sicilien og opvokset i henholdsvis Australien og Italien, men har siden 1975 været bosat på Langeland. Han er anerkendt i både ind- og udland for sit arbejde med Land Art, og han har haft markant betydning for Langelands kunstnerliv. Du kan læse mere om Alfio Bonanno her.