Kom til Little Big Air og åbning af vinterbadepunktet i Bagenkop
Da eventen Little Big Air er en smule svær at satse entydigt på, fordi det er helt vejrafhængigt hvor og hvornår den kan afvikles, har det været nødvendigt at fastlægge de øvrige aktiviteter til lørdag d. 2.10. velvidende at hvis vinden ikke blæser over 8-10 m/sek. så må eventen udsættes –og hvis vindretningen er forkert retning for Bagenkop, så må kite-konkurrencen flyttes til enten Ristinge eller Spodsbjerg.
Uanset vindens retning og styrke vil der foregå mange aktiviteter på Bagenkop Havn lørdag d. 2. oktober. Vinterbadepunktet i det tidligere færgeleje vil blive indviet med en kølig dukkert for de friske kl. 10. Der vil være mulighed for at skate med Vics Skateskole og for saunagus i SHORES saunaen med Sauna Langeland. Der er suppebuffet og fiskeburgere –alt sammen noget du kan se meget mere om på www.langeland.dk/LBA hvor du finder dagens program.
For mere info om Little Big Air, kontakt SHORES Langeland, Thomas Røddik Konradsen: 2178 7516
For info om øvrige aktiviteter d. 2. oktober kontakt VisitLangeland, Mads Hansen: 2047 8384
Video om Little Big Air: Little Big Air 2021 -Langeland