Møde Langelænderne

Mød langelænderne: Birger, Lohals

Foto: Liv på Langeland

Der er jo ikke noget som det sydfynske øhav.

Birger: Langeland har jo broerne så det er nemt at komme forskellige steder. Og der er jo ikke noget som det sydfynske øhav.

Jeg er født på Samsø, og tog på lærerseminariet i København hvor jeg mødte min dejlige kone. Jeg har altid sejlet meget, så da vi skulle finde et sted at slå os ned, var en af mine betingelser at det skulle være tæt på vandet. Egentlig skulle vi arve den fædrene gård i Nordby på Samsø, men det var lidt for isoleret. Langeland har jo broerne så det er nemt at komme forskellige steder. Og der er jo ikke noget som det sydfynske øhav. 

Jeg mødte min kone den sidste dag på seminariet. Jeg stod med en anden pige, men hun kom direkte hen og tog mig i hånden. Vi var jo ikke så udviklede dengang så det var så bare det. Hun var jo noget modig og så løb vi rundt sammen. Vi var sammen hele sommeren og efter sommerferien flyttede vi sammen og så har været os to lige siden. Det var jo fantastisk tilfældigt at det skete de sidste minutter efter at have gået på seminariet sammen, men det var mit held.

 

Møde Langelænderne
Foto: Liv på Langeland

Det eneste sted jeg nogensinde har været ansat, var på skolen i Snøde. 36 år nåede jeg at være der, i de senere år som skoleinspektør. I løbet af de år vendte vi et fravalg af skolen til at de unge på Langeland rigtig gerne ville gå i skole netop i Snøde, nogle kom fra Rudkøbing. En af de afgørende ting var at lave en efterskoleagtig folkeskole hvor vi fokuserede meget på at rejse og opleve, med musicals, ture og store rejser - f.eks. så vi solformørkelsen i Frankrig. Eleverne var over årene i Kina, Grønland, USA og mange andre steder. Vi rejste fem til seks gange om året, for selv om man bor på en lille ø så skal man se verden. Vi var kreative med at finde pengene til rejserne, så eleverne skulle kun betale 45 kr. per dag som gik til mad mv. I 2006 var vi nummer 69 ud af 2400 folkeskoler i Danmark, for vi havde jo nogle fantastiske lærere.

 

Mød Langelænderne, Liv på Langeland
Foto: Liv på Langeland

Jeg startede med at få musik ind på Lohals havn in 80erne da vi overtog en stor træterrasse som vi så fik lavet som scene indtil Banjen kom in 2006. Og vi har så haft koncerter hver weekend hele sommeren lige siden. Fokus har altid ligget på den lokale musik. 

Jeg var formand for Lohals havn in 90erne, men havde for travlt på skolen og trak mig. Men i 2010 kom jeg med igen fordi der var snak om at afskaffe musikken. Så jeg sagde til min kone at det måske var tid til at komme med i bestyrelsen. Min kone sagde at jeg jo nok kom hjem som formand, men det skulle jeg i hvert fald ikke. Men efter en time hvor vi gik frem og tilbage over hvem der IKKE skulle være formand, så tænkte jeg at det kunne være vi alle sammen nok ville hjem igen på et tidspunkt og nu var jeg jo også blevet pensionist. Så jeg har været formand lige siden. I den tid har vi arbejdet på en langsigtet plan med at få vendt økonomien positivt, vi er blevet mere service minded og der er flere og flere der kommer her hvert år. I 2016 kom Banjen ind under havnen og vi fik vendt økonomien der også. I år har vi fået udendørs fitness udstyr, sidste år saunaen og flydende shelters. Nu er der efterhånden heller ikke plads til mere. Men lad os nu se. Det kunne jo være vi kunne få plads til et havnebad på et tidspunkt.

Jeg lever lidt efter det mantra at når man bor i et lille samfund så skal man sætte de ting i gang som man drømmer om at have. Der er jo ikke nødvendigvis nogen andre der gør det for en. 

Tilflytterservice

Hør mere om ø-livet fra en af de lokale:

Tilflytterservice Nordlangeland 60 55 59 53.
Tilflytterservice Strynø (se telefonnumre nederst på linket)

Flyt til Langeland - Portrætserie Liv på Langeland
Foto: Liv på Langeland