©  Foto:

Gå Langeland rundt - Etape 2 - 15 km - Østerskov - Bagenkop

Etape 2 af Langeland Rundt begynder for enden af Østerskovvej, ved et nyrenoveret garnhus. Den fører dig via en marineudkigsstation, en skov og Keldsnor Fyr til Bagenkop.

Langs etape 2 ligger en stribe fine, kystnære skove - Bovballe Skov, Lunden, Østre Gulstav, Vestre Gulstav og Søgaard Skov, hvor du er velkommen på stierne. En lille skovtur kan være en kærkommen afveksling til strandens sten og løse sand.

På sydøstspidsen passerer du Keldsnor Fyr.
Mange sårbare fugle bruger hele året Keldsnor som raste eller yngleområde. VisitLangeland anbefaler derfor at gå ind i landet ved fyrtårnet og følge de små asfaltveje sydpå til Dovns Klint, så fuglene ikke bliver forstyrret.

Fra sydspidsen af Langeland fortsætter ruten via gamle stubhaver, klinterne Dovns og Gulstav, et stort område med vilde heste og bestigning af et par af Langelands berømte hatbakker når du Bagenkop, en hyggelig fisker- og turistby.

Praktisk at vide

Overnatning (campingpladser, teltpladser, shelters):

For enden af Østerskovvej ved Garnhuset (teltplads)

Lunden (teltplads)

Østre Gulstav (4 shelters)

Bagenkop (campingplads)

 

Indkøb: Bagenkop. Humble

Spisesteder: Bagenkop. Humble