Håndværk kræver flittige hænder

Fra sit eget fag, vævning, promoverer hun alle håndværksfag i håb om, at de igen vil få den prestige, de tidligere har haft. Fag som bogbinding, træskæreri, møbelpolstring og -snedkeri, smedning, pottemageri, gørtleri…

Hendes langelandske drøm er en ø fyldt med små arbejdende værksteder. Ikke som et langstrakt frilandsmuseum, men som levende industrier, der opfylder reelle behov i et nutidens Danmark. “Langeland har jo procentvis allerede mange kunsthåndværkere”, siger hun og nævner pottemagere, vævere, guldsmede.

De store udsmykninger

Selv har Jette Nevers et ry, der rækker langt ud over national interesse.
Hendes værker er solgt over hele verden, og hun har et mangeårigt og fortløbende samarbejde med f.eks. Georg Jensen Damaskvæveri, som har Jette Nevers design i sengetøj, dækkeservietter og duge. Hun har skabt møbelstoffer for Kvadrat, og vævede tekstiler for danske tøjdesignere og lavet udsmykninger til bl.a. en lang række private virksomheder.

Mest kendt er Jette Nevers nok for sine store udsmykningsopgaver i bl.a. de danske kirker: Vævede antependier (det tekstil, der dækker alteret), store kor-tæpper, messehageler, skabt i en blanding af væv, broderi og tryk.
Selvom hvert tekstil har haft vidt forskellige udtryk i kraft af en aldrig slumrende trang til at eksperimentere, er der alligevel altid et umiskendeligt Jette Nevers-præg over alt fra hendes hånd. Der er heldigvis andre muligheder for at se et Jette Nevers’ værker på Langeland - f.eks. kortæppet i Snøde Kirke.

Kunsttårn 4

Også Kunsttårn 4 på Korsebøllevej præsenterer et Jette Nevers-værk.
Indtil 2024 rummer tårnet en tre meter høj og én meter bred vævet gobelin. Grundfarven råhvid med indvævede konturer af sorte flyvende svaler.
“Dobbeltvævning”, indskyder Jette Nevers om billedvævningen i uld og hør og demonstrerer, at denne type vævning i princippet er i to lag, som kan skilles fra hinanden.
 
Dog ikke i Kunsttårnets værk “Fugle”, da dobbeltvævningen er kombineret med gobelinvævning, og da hun har trykt med farve på den trenden (de lange gennemgående tråde), får de flaksende fugle forskellige kulørte prikker på kroppen og vingerne - rød, orange, gul, som om de bliver ramt af solflimmer.
“Udfordringen ved den proces er at finde en garn-kvalitet, som er markant nok til at farven i trenden træder frem og samtidig ikke så kraftig en tråd, at den kan ses gennem islættet (de tråde, der slås i vinkelret på trenden) i de områder af tæppet, der er naturfarvet”.

I dét ligger hele pointen i håndværket… at håndværk ikke kan erstattes af en computers beregninger.
For ifølge Jette Nevers kan man ikke tænke sig til en vævning. Man bliver nødt til at sidde ved væven og eksperimentere og prøve sig frem.
Det gør hun stadig. Skaber nye tekstilprøver, der viser, hvor mange mange muligheder, der er på en væv, som beherskes af en håndværker med visioner og ideer.

Bedre kår for håndværk

Gæster er der mange af i både det gamle stuehus og i vævestuen. Men kun inviterede grupper, ingen uventede besøgende.
For Jette Nevers har ikke tid til eller mulighed for at holde åbent atelier. Tidligere har hun dog haft besøg af f.eks. Kulturarvstyrelsen, hvis prominente medlemmer både var benovede over væverierne og husets genbrugsideer. Blandt fine gæster var også en gang Dronning Margrethe og Prins Henrik. Jette Nevers mindes dronningens begejstrede engagement i fortællingen om væveeksperimenterne og prinsen, der var så heldig, at hans navnefælle, Henrik Nevers, netop da havde et antal franske våben på værkstedet til renovering.
 

”Jeg arbejder ganske vist ikke længere mere end 25 timer om ugen i vævestuen, men jeg har gang i mange andre sager. Bl.a. prøver jeg at finde fondspenge til at hjælpe et lille bogbinderi på Nordfyn. Der er kun to bogbinderier tilbage i Danmark, og vi har brug for, at de fortsat eksisterer”.
Hun er også aktiv i Danske Kunsthåndværkeres forsøg på at påvirke Det Kongelige Kunstakademi og Designskolen i Kolding.

“Vi bliver nødt til igen at få fokus på håndens arbejde. I dag skal du bare have topkarakter fra gymnasiet for at komme ind på de to uddannelsesinstitutioner - ikke noget med en optagelsesprøve eller at vise eksempler på det, du vil arbejde med. Men en 12-tals eksamen siger jo intet om, hvorvidt du kan skabe noget med dine hænder. Min mand havde gennem mange år lærlinge. De var slet ikke boglige, men de kunne sandelig noget andet. Alle disse personer mangler vi i dag”.