Spodsbjerg Lystfiskersø

Spodsbjerg Lystfiskersø God adgang

Foto: TEL

Løkkeby Strandvej 8, 5953 Tranekær 

Har man lyst til at fiske fra land, er dette muligt i Spodsbjerg.

Her er anlagt en fiskesø, hvor man kan køre hele vejen rundt. Der er desuden opsat skure, hvor man kan holde i læ/tørvejr.

Området er en blanding af blød og hård belægning, så kommer man i manuel kørestol, skal man have gode armkræfter. Kommer man i el- kørestol eller el-scooter, kan man selv køre rundt om søen.

Søen er en 20.000 m² saltvands-sø: et rigtigt fiskeparadis kun 50 m fra havet.

Betalingen foregår i det opsatte hus, som ikke alle kan komme ind i, men ring i forvejen, og lav en aftale med ejeren.

Har man et behov der ligger under det antal timer som betalingen giver mulighed for, er det muligt at lave en særaftale med ejeren om mindre fisketid og dermed nedslag i prisen. Dette er gældende for handicappede.

Åben alle dage fra april til november, fra kl. 6.00-22.00

Tlf: 6250 1541