Herunder kan du blive klogere på hvordan du skriver en god tekst til dit produkt på langeland.dk
Overskriften skal beskrive hvad turisten kan opleve hos dig. Kald derfor gerne dit produkt det, det hedder, men tilføj gerne, hvad det er for type, ex., restaurant, museum, koncert, guidede tur, hvis det ikke fremgår af navnet.
Overskriften vises på Google, derfor er det meget vigtigt hvad der står i den. Samtidigt er overskriften vigtig i forhold til om den besøgende klikker på dit produkt på hjemmesiden.På billedet kan du se forskellen på en beskrivende overskrift "Aalborg Street Food - Køkkenfabrikken" og en overskrift hvor man ikke ved hvad titlen betyder "Halvandet".
Introteksten er en korte appetitvækker-tekst. Denne tekst skal kort fortælle hvad gæsten kan opleve hos dig - og hvorfor gæsten skal besøge netop dig.
Teksten skal være på ca. 200 tegn og være unik. Teksten skal skrives til den besøgende i tredjeperson. Så brug ikke vi/jeg i teksten.
Introteksten vises, når dit produkt bliver vist i lister, og bliver vist som det første på din produktside.
På nedenstående billeder kan du se hvordan det ser ud når produktet vises på en liste, samt på produktsiden.
Denne tekst skal give en mere dybdegående beskrivelse at det du tilbyder gæsterne. Den vises på din produktside under boksen med kontaktoplysninger.Teksten skal skrives til den besøgende i tredjeperson. Så brug ikke vi/jeg i teksten.
Du har mulighed for at få vist op til 5 billeder på dit produkt. Hvis der er mere end ét billede, bliver de vist i en slider.
Billedet skal være sigende for produktet. Være skarpt, må ikke være hevet ud af proportioner.
Vær opmærksom på, at du skal have billederettigheder. Skriv gerne i filnavnet hvem der skal krediteres som fotograf.
Har du spørgsmål til oprettelsen eller har du brug for hjælp, så skriv eller ring meget gerne til: Turistmedarbejder - Marie WöldikeE: visit@langelandkommune.dkT: +45 20 130 250
Alle oplevelser, attraktioner, begivenheder og services på Langeland eller Strynø, af lødig karakter, der henvender sig til turister.
Det er op til den enkelte virksomhed at sørge for de rette myndighedsgodkendelser, samt at overholde gældende lovgivning.
Processen for oprettelse på hjemmesiden:1. Du udfylder formularen med de relevante oplysninger
2. Vi modtager materialet og opretter det på hjemmesiden.
3. Når siden er oprettet sender vi et link til godkendelse hos dig4. Du bekræfter at alle oplysninger er korrekte
Tekst: Du skal have rettighederne til den tekst du sender til os. Vi forbeholder os dog ret til eventuelt at redigere i teksten, så den henvender sig til turisterne og så den passer ind i stilen og tonen generelt på hjemmesiden.
Billeder:VisitLangeland krediterer dig eller den fotograf du angiver på de indsendte billeder. Vi forbeholder os muligheden for, at benytte billederne til markedsføring af Langeland på sociale medier eller i trykt materiale. I sådanne tilfælde krediterer vi altid dig eller den oplyste fotograf. Det er vigtigt at du som turistaktør selv sørger for at have styr på rettighederne til billederne du sender til os. Hvis der optræder identificerbare personer på billederne, er det dit ansvar at have samtykke fra disse personer på at billederne må benyttes.
Når du bliver oprettet på Langeland.dk bliver din oplevelse, attraktion eller begivenhed oprettet i GuideDanmark, som er en fælles database vedligeholdt af VisitDenmark.Det betyder at du blandt andet også vil blive vist på www.visitfyn.dk og www.visitdenmark.dk.