Vragdyk: Damptrawleren - Det sydlige Langelandsbælt

Vraget af Damptrawleren har sandsynligvis engang fungeret som et fragtskib. Man ved at skibet sejlede på en mine, sprængte derved og sank i 1919. Vraget er overalt flot begroet med søpunge, muslinger, sønelliker og andre polypdyr.

Vragtype: Dampskib - længde: ca 30m og bredde: ca 6m.
Dybde: 14-16 meter
Seværdigheder: Hele forskibet.

Sikkerhed
Vraget ligger midt i/meget tæt på H-ruten og derfor kommer der meget store skibe meget tæt på. Der skal altid føres A-flag ved dykning, ligesom der skal være bådfører om bord når der dykkes.

Sigt: Som regel god.
Strøm: Fra 0 til 3 knob
Fotomuligheder: Stævnen og styrbordside.

Om Damptrawleren
Vraget af Damptrawleren har sandsynligvis engang fungeret som et fragtskib. Man ved at skibet sejlede på en mine, sprængte derved og sank i 1919. Mange flere oplysninger er der ikke at finde om vraget, som i dag fremstår som delvis nedsprængt og efterhånden også meget nedbrudt. Vraget er cirka 30 meter langt – en kende større end vraget af Binz, som befinder sig blot få minutters sejlads herfra.

Når vraget dukker op på ekkoloddet, ser man straks at vraget rager en del op i den ene ende. Og når man så lander på vraget, registrerer man, at det er den opretstående styrbordside, man tydelig så på ekkoloddet.

Forskibet står stadig ret op og ned og man kan svømme ind i det med lidt forsigtighed. Beklædningen er faldet af og man kan se tværs igennem det. Lyset falder flot igennem hullerne, og ofte står der et par store torsk i den forreste del af skibet. Stævnen er det højeste punkt på skibet og den står også intakt, men vender mod nord, så det kan i modlys udgøre et flot, men svært motiv at fotografere. Vraget er overalt flot begroet med søpunge, muslinger, sønelliker og andre polypdyr.

Når man svømmer fra den intakte forreste del af vraget mod agter enden, kommer man forbi en stor kedel og andre motorrester, som i dag kan være svære at genkende. På styrbordsside ligger store plade-dele, der er faldet af vraget, og nu ligger ude på bunden, hvor de udgør et spændende område, som hele tiden forandres af den til tider stærke strøm. Her giver plade-delene læ og skjul til store torsk og andre fisk. Bunden rundt om vraget er lys sandbund med muslingebanker hist og her. Tager man en tur ud over bunden ligger der vragdele overalt.

Længere ude agter ligger rorkvadranten, om end den efterhånden er svær at spotte i virvaret af sammenfaldne dele. Agterdelen af skibet er det mest nedbrudte. Her står spanterne op nogle steder, mens de andre steder ligger på bunden sammen med større plade-dele. Men på grund af nedbrydningen af vraget, kan der også lige pludselig dukke spændende ting op, så vær opmærksom på hvad der gemmer sig i vragresterne.

Vraget ligger midt i/meget tæt på H-ruten og derfor kommer der meget store skibe meget tæt på.

Læs mere om sikkerhed

(lat)54.731080N54°43.865'
(long)10.871100E10°52.266'
 ddd.ddddd°hddd°mm.mmm'