©  Foto:

TICKON: Diamond Mines, Dan Snow

Den amerikanske kunstner Dan Snow har bygget en diamant af løse sten og med hele 85 vinkler

Diamond Mines

  • Kunstner: Dan Snow
  • Opført: 2011

OBS: Der skal betales entré (25 kr.) for at komme ind i Slotsparken. 

En udfordring 

Da Dan Snow kom til TICKON for at bygge værket, Diamond Mines, fik han noget af en udfordring. Selvom han er mesterlig stenbygger med certifikater, er sten i Danmark og sten i England væsensforskellige. I England er stenene brudsten. I Danmark er markstenene runde. 

Men den amerikansk, engelsk uddannede kunstner gav ikke op. Og som alle hans værker rundt om i verden, blev også Diamond Mines en stringent komposition, da byggeriet stod færdig en efterårsdag i 2011.

På en vestvendt skråning omgivet af store bøgetræer og med udsigt til det røde slot er Diamond Mines opbygget med nitten indre rum indeholdt i en rombeform, hvis ydre vægge skråner ned mod rombens spids.

Dan Snow byggede sit værk med helt lige linjer og i alt femogfirs vinkler, såvel skæve som rette.

Dan Snow

Dan Snow, født 1951 i USA, uddannet på Pratt Institute for Art and Design, Brooklyn, New York. Som én af meget få amerikanere er han desuden uddannet Dry Stone-bygger - d.v.s. engelsk uddannet i disciplinen at bygge med sten uden brug af bindemidler som mørtel og cement, men udelukkende baseret på at bruge stenenes egen vægt og form. Han har modtaget flere priser for sit håndværk, som han bruger i sine kunstprojekter. 

Mod Strømmen

'Diamond Mines' spiller en central rolle i det usynlige teaterstykke 'Mod Strømmen' skabt af Baggårdsteatret, hvor du kan sammen med H. C. Ørsted kan tage på en eventyrlig og sanselig jagt efter store opdagelser på Langeland.

Læs mere

Læs mere om TICKON her.