
Søhistoriefortællerne Aske Ebbesen og André Andersen
Oplev fortællerkunst i verdensklasse – Søhistoriekumpanerne under Geopark Dage 2025
Fredag den 30. maj 2025 kan du opleve, helt gratis, fortællerkunst i særklasse, når duoen Søhistoriekumpanerne – Aske Ebbesen og André Andersen – optræder med levende og underholdende fortællinger. Arrangementet er en del af Geopark Dage 2025. Forestillingen består af mundtlige fortællinger, bygget op omkring faktiske gamle myter, legender og vandrehistorier fra Strynø og det sydfynske øhav.
Professionel fortællerkunst
Aske Ebbesen og André Andersen er professionelle historiefortællere. De forfatter skarpt skårne historier, som leveres med stærkt scenisk nærvær og stor kontakt med publikum – og hvor selv de mest alvorlige fortællinger altid rummer et glimt af humor (og omvendt).
De optræder med egne historier over hele landet – på teatre, museer, fortællefestivaler, litteraturfestivaler m.m. – og fortæller for både børn og voksne.
André har bl.a. været Danmarksmester i Storyslam og vundet ZULU Comedy Slam, mens Aske i 2020 vandt hovedprisen ved Words – en festival for professionel mundtlig fortælling, der hvert år afholdes i pinsen på Kronborg Slot.
Praktisk info
- Dato: Fredag den 30. maj 2025
- Tidspunkt: kl. 19.00
- Sted: Østergade 46 - I gården omme bagved!
- Pris: Gratis
- Tilmelding: Ikke nødvendig – mød blot op.
Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav
Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.
Se hele programmet for Geopark Dage 2025
Se hele programmet for Geopark Dage 2025 på Langeland