©  Foto:

Pension Skovly - overnatning på toppen af Langeland, tæt på strand & skov.

Overnat i det hyggeligste pensionat, og stå op til en dejlig morgenbuffet med friskbrygget kaffe og nybagte boller. Beliggende ved havn - skov & strand.

Skovly - overnatning i Lohals

Placeret på Toppen af Langeland i Lohals ligger Pension-Skovly med gåafstand til havn, strand, by og skov.
Nyd en hyggelig overnatning i det charmerende gamle hus og stå op til et veldækket morgenbord, hvor du også kan smøre din madpakke til dagens oplevelser i nærområdet på gåben, eller tag en cykeltur rundt i den skønne natur.

Oplevelser i nærheden

Der er rig mulighed for at udforske de mange anlagte vandrestier og cykelruter, eller blot tage en dasedag på stranden og dyppe sig i det klare vand. Nordstranden er en sandstrand med det blå flag. Pensionatet ligger kun 100m fra lystbådehavnen, med mange aktiviteter for hele familien, legeplads, dejlig badestrand og den fantastiske skov.
Børnene kan låne grej på havnen til at fange krabber og andet sjov, helt gratis, medens mor & far slapper af og nyder lyden af vandets skvulpen.
Fredag / lørdag i højsæsonen er der gratis musik på havnen, som også afholder stort loppemarked hver tirsdag, hvis man da ikke har fundet guldet i de mange små boder rundt om i byen.
Der findes i Lohals flere gode spisesteder i alle prisklasser, nogle med bordbestilling andre uden, spørg gerne i receptionen.