
Frikadellefest i Lohals
En hyggelig dag for hele familien i skønne omgivelser.
Frikadellefesten i Lohals – en festlig sommertradition på Langeland
Glæd dig til Frikadellefesten i Lohals – en årlig sommerfest fyldt med livemusik, lokal mad og aktiviteter for hele familien. Her er der garanti for god stemning, hyggelige omgivelser og masser af velsmagende frikadeller.
Musik, mad og masser af hygge
Frikadellefesten samler både lokale og gæster i festlige rammer med underholdning på scenen, madboder og aktiviteter for både børn og voksne. Dagen byder på optrædener fra både kendte og lokale musikere, og der er gratis entré for alle.
Smag på Lohals – og deltag i Frikadelle-VM
Under Frikadellefesten kan du opleve det uofficielle verdensmesterskab i frikadeller, hvor hjemmelavede frikadeller dyster om hæder og ære foran et smagspanel. Samtidig byder de lokale spisesteder på deres bedste versioner af den klassiske ret.
Hold øje med programmet
Frikadellefesten finder sted hver sommer i juli, og dato og program offentliggøres, så snart det er klar. Hold dig opdateret på: www.frikadellefest.dk