Gå til indhold
©  Foto:

Podcast: Lyden af Svenskekrigene

Hør historiker og museumsinspektør Jeppe Jøhn Hørsholm fortælle hvordan Langelands placering på landkortet var afgørende for vores rolle i svenskekrigene og hvor mindesmærkerne over langelændernes indædte forsvar mod de svenske styrker i 1657-1660 i dag er rejst.

 

Stilhed før storm

Efter freden i Roskilde i 1658, hvor vi mistede Skåne, Halland og Blekinge, var der reelt fred, men svenskerne var stadig i Danmark. Det lykkedes langelænderne at få dem smidt ud, men da krigen brød ud igen, skulle svenskerne bruge forsyninger til deres hær på Sjælland. Til det formål var Langeland strategisk godt placeret.

En landsdommer og en Gøngehøvding

Ligesom sydsjælland havde sin Gøngehøvding og partisan-bevægelse, havde Langeland også sin: H.C. Wardinghausen. Han samlede en hær af bønder og generede svenskerne på Langeland og Ærø. Også landsdommer Vincens Steensen fra Steensgård samlede en bondehær og bekæmpede svenskernes landgangsforsøg. Steensen blev dog ramt af et kanonslag ude ved stranden og døde.

Anne Holck i kamp

Vincens Steensens hustru Anne Holck overtog ansvaret for forsvaret. Da svenskerne nåede frem til Steensgård, trakterede hun dem med alskens drikke fra vinkælderen. Efter at have drukket dem godt beruset, hentede hun områdets bønder, der angreb svenskerne med høtyve. Men da næste deling nåede frem til Steensgård og fandt deres døde kammerater, siges det, at Anne Holck som straf blev bundet midt på gårdspladsen som en hund, uden mad og drikke.

Ti forsøg og tre mindesten

Først i tiende forsøg lykkedes det svenskerne at komme i land. Tre af landgangsforsøgene - og langelændernes vedholdende forsvar mod de svenske styrker i 1659 - er der rejst tre mindesten over - ved Uglebjerg, ved Andemose Knøs (over bl.a. Vincens Steensen) og ved Strandby. Mindestenene blev rejst i 1909 i anledning af 250-året for de voldsomme begivenheder, og restaureret i 2019.

VisitLangeland

Del dine langelandske øjeblikke: