©  Foto:

Mogens Sjøgård - Landskabsmaler

Landskabsmaler Mogens Sjøgård finder inspiration til sine værker i det hjemlige, især i ture langs de langelandske kyster - eller fra rejser i det nordiske.

Naturen som evig inspiration

Mogens Sjøgård er et naturmenneske, der vandrer, fisker og står på ski. Det er her, han henter inspiration til sine billeder.

“Naturen med vejret og årstidernes skiften har altid tiltrukket sig min opmærksomhed og pirret mine sanser. Motiverne er hentet fra det hjemlige, især fra ture langs de langelandske kyster – eller fra rejser i det nordiske. Selve billedet bliver til i mit atelier med udgangspunkt i skitser og fotos, men også ud fra hukommelsen.” - Mogens Sjøgård

Billederne er derfor ikke tro mod motivet, men er i højere grad baseret på en grundlæggende ídé, der udvikler sig over et par uger med mange lag maling på lærredet.

Biografi

Mogens Sjøgård er født i 1951 på Nordfyn, men har boet på Langeland i over 20 år. Han er uddannet lærer i 1976 og underviser på Langelands Efterskole. Som billedkunstner er han autodidakt og har haft adskillige udstillinger på gallerier, museer, kunstforeninger, mm. i både ind- og udland siden 1983. Medlem af kunstnergrupperne "Landmalerne".

Besøg Mogens Sjøgård

Åbent når flaget er ude eller ved henvendelse, evt. ring 40870076.