Lyskunst ved Langelandsfortet
17.00–21.30: Se farverig lyskunst på Langelandsfortet ved Bagenkop skabt af langelandske SFO-børn og lokale kunstnere.

Lyskunst på Langelandsfortet med lokale fortællinger
På Langelandsfortet kan du opleve lyskunst med inspiration fra Langelands lokalhistorie, havet og kysterne. Værkerne er skabt af børn fra langelandske SFO'er sammen med kunstnerne Henriette Lorentz og Hans Kjær og giver børnenes kreative fortællinger en særlig plads i mørket. Kunstværkerne er skabt i genbrugsplast og tager form som farverige og finurlige fortolkninger af livet og fortællingerne omkring Langeland. Projektet bag værkerne på Langelandsfortet er skabt i et samarbejde mellem Langelands Museum, VisitLangeland og kunstnerne med støtte fra Kulturregion Fyn.
Du kan også glæde dig til en kunstnerisk overraskelse. Jens Galschiøts kunstværk Cocoon - og uden at afsløre for meget kan vi godt sige, at det bliver en installation, der kommer til at skabe både tanker, spørgsmål og samtaler.
Gratis adgang til Lys i Mørket.
Lys i Mørket
Arrangementet er en del af kulturweekenden "Lys i Mørket" der afholdes på Langeland og Strynø fredag d. 6. november og lørdag d. 7. november 2026. Se hele programmet på langeland.dk/lys
Kontaktoplysninger
Faciliteter
- For børn
Sidst opdateret af:VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk







