©  Foto:

Langelands Museum – Kreative sommeraktiviteter

Oplev kreative og sjove sommeraktiviteter for hele familien på Langelands Museum – helt gratis!

Gratis sommerferieaktiviteter for børn på Langeland

Hver onsdag kl. 10–13 i juli og starten af august åbner Langelands Museum dørene til sjove og kreative aktiviteter for børn. Oplev historien på nye måder, skab dine egne kunstværker, og vær med til at vække en midgårdsorm til live!

2. JULI kl. 10.00-13.00 – Spring ud som kunstner

Er du klar til at skabe dine egne kunstværker? Lad dig inspirere af den schweiziske kunstner Alberto Giacomettis langlemmede figurer og lav fantasifulde miniskulpturer med dit helt eget udtryk.

9. + 30. JULI kl. 10.00-13.00 – Vi laver krympeplast

Find idéer i udstillingen En verden af plast og lav flotte nøgleringe eller vedhæng. Du kan tegne dine egne motiver – eller bruge nogle af de færdige skabeloner. Alt bliver krympet til små kunstværker, du kan tage med hjem.

16. JULI + 6. AUGUST kl. 10.00-13.00 – Vi maler på strandsten og minilærred

Hvad er nu det!? Midgårdsormen er kravlet op fra dybet og har slået sig ned uden for museet! Hjælp den med at vokse sig stor og frygtindgydende – eller lav i stedet smukke naturtryk med blade og blomster på små lærreder.

23. JULI kl. 10.00-13.00 – Vi tager på guidet lydvandring

Oplev Rudkøbings historie i børnehøjde! Kom med på en guidet lydvandring for hele familien – vi starter fra museet kl. 10.30, og turen varer ca. 60 minutter. Du kan også male en strandsten til midgårdsormen mellem kl. 10 og 13.

 

Praktisk info

  • Alle aktiviteter er gratis og kræver ikke tilmelding

  • Adresse: Langelands Museum, Jens Winthers Vej 12

  • Museets åbningstider i juli og august: Man–fre 10–15 / Lør 10–13

 

Mere at opelve

Efter aktiviteterne kan du udforske museets spændende udstillinger. Kig også forbi Langeland Bibliotek, hvor der i uge 28 og 29 er gratis børneaktiviteter alle hverdage kl. 10–13. Her kan du folde dine egne seje papirfly og propeller med masser af materialer og inspiration.

Har I lyst til endnu mere historie og oplevelser, er Koldkrigsmuseum Langeland et oplagt udflugtsmål. Fortet byder også på børnevenlige aktiviteter hele sommeren og ligger kun en kort køretur fra Rudkøbing.