©  Foto:

Kunsttårn 3 - Lauge Voigt - Man skal ikke skue hunden på hårene

Lauge Voigts hyæne stikker snuden ud af kunsttårnet og nyder den smukke udsigt over Botofte skovmose.

Kunstårn 3:

  • Kunstner: Lauge Voigt (1972 Gentofte). 
  • Kunstværk: "Man skal ikke skue hunden på hårene". 
  • Udført i fiberbeton. 
  • Opført: 2020

”Man skal ikke skue hunden på hårene”

En hyæne stikker snuden ud af dette kunsttårn - en fremmed i det ellers idylliske landskab. Hyænen er en analogi for de forestillinger, som vi mennesker ofte har om andre mennesker. Hyænen ligner og opfattes mest af alt som en hund, til trods for at den nedstammer fra katten. Herudover er hyænen for de fleste inkarnationen på et væmmeligt dyr med et hæsligt ”grin”, selvom de i realiteten er sociale dyr med stærke hundyr, der leder deres flokke. For Voigt eksemplificerer hyænen derfor, hvordan ikke alting altid er, hvad de udgiver sig for at være og tingene sjældent er så entydige, som man først antager. Netop dette fokus er tilbagevendende i Lauge Voigts kunst. 

 

Hyænen er lavet af jern, træ og fiberbeton, hvilket skaber et råt og upoleret udtryk. 

 

Lauge Voigt (f. 1972)
Lauge Voigt arbejder med figurative skulpturer af menneskefigurer og dyr, der alle kredser om det samme tema, nemlig mødet mellem mennesker, relationer og forudindtagethed.

Voigt har en baggrund i filmens verden, hvor han i mange år har arbejdet som sminkør og rekvisitør, og lavet makeup-effekter og rekvisitter til både danske og udenlandske produktioner. Herudover har han undervist i både makeup og modellering samt støbeteknikker på skoler i Danmark og England.
Sideløbende hermed har han arbejdet med sine egne værker.

Hør Lauge Voigt fortælle om værket i kunsttårnet her:

 

Langelands Kunsttårne - en unik måde at opleve kunst på
Danmarks længste kunstudstilling kan opleves i 12 tidligere transformatortårne på Langeland. Kunsttårnene giver beskueren en kunstnerisk oplevelse midt i den langelandske natur.
Fra Nord til Syd og Øst til Vest bevæger man sig rundt i et kulturlandskab, hvor man kan opleve kunsten i fred og ro.
Tårnene er åbne hele året rundt. Turen rundt vil altid byde på en ny oplevelse betinget af årstiderne og vejret.

Læs mere om de 12 kunsttårne på www.langeland.dk/oplevelser/kunsttarne

 

Langelands_Kunsttårne