Kajakleg på lavt vand ved Øhavets Smakkecenter

Foto: Turist- og Erhvervsforeningen Langeland
Aktiviteter
Turforslag
Kajakleg på lavt vand ved Øhavets Smakkecenter
Adresse

Strynø Brovej 12

5900 Rudkøbing

Kontakt

E-mail:info@smakkecenter.dk

Telefon:50981306

Lær at tumle kajakken i en kravlegård tæt på land eller tag på tur

Hvis du vil opleve Det Sydfynske Øhav i kajak med dine børn, er Øhavets Smakkecenter på Strynø det perfekte sted at starte.  Vi har en afgrænset ”kravlegård” med blot knæhøjt vand. Her er trygge muligheder for at tumle med kajakken og lære at ro. 

Ønsker I instruktion og naturformidling undervejs på en lille rotur langs øen, kan én af vores uddannede instruktører købes til. Dagen kan sammensættes alt efter børnenes alder, færdigheder og behov. 
Børn fra 4 år kan prøve kajak. Små børn kan evt. sidde med en forælder i en dobbeltkajak.

Du kan også leje kajak med eller uden instruktion til en voksentur i Øhavet.

Påklædning: Badetøj i godt vejr og ellers vind- og vandtæt tøj, evt. regntøj. Våddragt, rojakke og sko kan lejes på Øhavets Smakkecenter. 

Pris:  125 DKK pr. person for 1 dag inkl. kajak, pagaj og svømmevest. Instruktion kan tilkøbes for 450 DKK pr. time.

Book på info@smakkecenter.dk eller tlf. 5098 1306

Vi tilbyder desuden kurser i havkajak, kontakt os for mere information.

Aktiviteten aflyses i tilfælde af dårligt vejr. Ring og spørg i tvivlstilfælde.

Tilbuddet inkluderer ikke færgeoverfart tur/retur fra Rudkøbing Færgehavn. Se færgetider på www.strynoe.dk

Medbring madpakke eller bestil i cafeen på Øhavets Smakkecenter.

Adresse

Strynø Brovej 12

5900 Rudkøbing

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Turist- og Erhvervsforeningen Langeland