Egeløkke Gods

Egeløkke kendes tilbage fra middelalderen og stedets oprindelige hovedbygning fra omkring 1700 blev revet ned omkring 1800, for endnu engang at blive nedrevet i 1845 hvor det nuværende hovedhus i klassicistisk stil blev opført i ét plan. Bygningen er formegentlig tegnet af G.F. Hetsch, der var ansat af ejerens bror til at ombygge det nærliggende Steensgaard Gods.
I 1890 fik huset tilføjet endnu en etage.

Egeløkke var fra 1420'erne og frem til 1585 ejet af Mylting slægten, som gennem århundreder var betydningsfulde adelsmænd på Langeland.

Først igen i 1650 dukker Egeløkke frem i skriftlige kilder, på det tidspunkt ejet af Niels Harbou.

Da de svenske hære i 1657 kom til Langeland, blev Niels Harbou fængslet i Odense og svenskerne besatte Egeløkke. Svenskerne spiste og drak alt hvad gården havde og til sidst måtte Niels´ kone Elisabeth Thermo med "Guld, Sølv og Klenodier" betale svenskerne for at drage videre. Efter Niels Harbous død i 1679 arvede sønnen Otte Harbou gården.

I 1687 var Egeløkke i så dårlig stand efter svenskernes hærgen, at gården blev solgt til Henrik Steensen der allerede ejede den nærliggende herregård Steensgaard. Helt frem til 1825 ejede Steensen slægten både Egeløkke og Steensgaard.

Carl Frederik Steensen-Leth boede på Egeløkke med sin hustru i slutningen af 1700-tallet og lod den gamle hovedbygning nedrive for at opføre en ny bindingsværksbygning.

N.F.S. Grundtvig

I 1805 blev en ung Grundtvig ansat til at undervise den 7-årige Carl Frederik, parrets ældste søn.

Grundtvig var ansat på Egeløkke som huslærer i tre år og forelskede sig hovedkulds i husets frue Constance, som han læste romantiske digte sammen med.
Tiden på Egeløkke var en afgørende periode for Grundtvig, hvor den ulykkelige kærlighed til Constance vakte hans virke som digter, præst og politisk skikkelse.

Grundtvigs dagbog den 10. september 1806: 
Jeg maa vel kalde det en Lykke, at min Kærlighed var ulykkelig, siden den gjorde mig virksom og bidrog til mine Kundskabers Forøgelse.

Den ulykkelige kærlighed skærpede den unge forfatters digteriske pen, blandet andet i bekendelsesdigtet "Strandbakken ved Egeløkke".

Carl Frederik Steensen-Leth døde i 1825 og hans ældste søn af samme navn overtog Egeløkke, mens den yngste søn Vincent overtog Steensgaard Gods.

Sønnen fik gang i landbruget på Egeløkke efter en række vanskelige år efter Napoleonskrigene og statsbankerotten. Samtidig nedrev han farens nye hovedbygning og opførte et nyt hovedhus.
I 1885 arvede datteren Sophie Frederikke Lerche gården, som ligeledes lod hendes datter Ille Ottilie arve Egeløkke i 1925.

I 2023 er Egeløkke ejet af Christina Regitze Kaas Knuth.
Godset drives fortsat som land- og skovbrug.

Offentligheden har ikke adgang til Egeløkke.

Læs mere om Egeløkkes ejerhistorie, tjenestefolk, bygninger og kulturmiljø på danskeherregaarde.dk

Kilde: Dansk Center for Herregårdsforskning