©  Foto:

Hedo's Bageri

Hedo's bageri byder på et bredt udvalg af brød og kager af høj kvalitet. 

Bag bageriet står Dorte og Helle, som flere gange har vundet medaljer for deres lækre brød, bl.a. i 2015 løb Hedo's bageri med sejren for Danmarks bedste specialbrød i konkurrencen "Danmarks bedste brød og kager".

Helle og Dorte lægger stor vægt på at bage fra bunden af gode råvarer, og de har skabt deres eget garantistempel, for at forsikre kunderne om kvaliteten. 

Hedo's bageri leverer til hele Langeland.  

C.C.Helner bageri i Lohals

Et bageri med historie

Lohals har det ældst fungerende bageri i landet etableret i 1904 som dampbageri, med speciale i rugbrød. Her var også et lille konditori, hvor havnebyens feriegæster kunne nyde en kop kaffe med lækre kager til. Men det var rugbrødsproduktionen der var det bærende element.

Mange feriegæster skulle have rugbrød med hjem til byen. Denne tradition følges stadig af de nuværende ejere Dorte og Helle, HEDO bageren, men der er kommet mange nye elementer ind på hylderne.

Da Dronning Margrethe i 2008 besøgte Lohals, var hun blandt andet en tur forbi det gamle bageri på Kaptajn Kaasvej.

Kilde: Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv