©  Foto:

Fremtidsfortællinger fra Øhavet – En Sanselig Skriveworkshop

Oplev en kreativ skriveworkshop i forbindelse med Geopark Dage – skab fortællinger inspireret af landskabet.

Hvordan ser fremtiden ud, når vi lytter til jorden og lader ordene vokse frem af landskabet? I forbindelse med Geopark Dage inviteres du til en sanselig skriveworkshop, hvor du kan skabe fremtidsfortællinger i det sydfynske øhav.

 

Sanselige øvelser og kreativ skrivning

Med afsæt i økofeministisk inspiration guides du gennem kreative skriveøvelser, der tager udgangspunkt i naturen omkring Klise Nor. Her handler det ikke om helteeventyr, men om levende, mangestemmige fortællinger om håb, omsorg, vildskab og forandring. Vi begynder i naturen, lytter til den og skriver fremtiden frem – som vi drømmer, mærker og håber den kunne blive. I en tid præget af kriser og kollaps, vil vi skabe rum for spekulative og fortællinger, der bærer håb, giver mening og skaber handling

 

For kvinder i alle aldre

Workshoppen er for kvinder – unge som voksne – der vil skabe rum for refleksion og fordybelse i naturens kraftfulde omgivelser. Tag din veninde, datter eller nabo med og del en dag med ord og nærvær.

 

Mød dine guides

Workshoppen ledes af Malene Sakskilde, kulturproducent og projektleder ved Geopark Sekretariatet, og Lone Mørch, forfatter, fotograf og projektleder. De guider dig gennem kreative, økofeministisk inspirerede skriveøvelser, der forbinder ord, krop og landskab. Workshoppen er en del af et større bog- og udstillingsprojekt om Geoparkens mennesker, natur og kulturarv.

Praktisk info

Tid: Fredag den 30. maj 2025, kl. 10-14
Sted: Klise Nor, Langeland – P-plads ved Vestervej 21, Bagenkop
Pris: 75 kr. inkl. materialer og lette snacks
Tilmelding: MobilePay 52855 senest 23. maj 2025

 

Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav

Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.

Se hele programmet for Geopark Dage 2025

Se hele programmet for Geopark Dage 2025 på Langeland