Film og kunstnersamtale: Et liv i samhørighed
Kom tæt på kunsten, naturen og livet sammen, når Et liv i samhørighed vises i Langeland Bio med efterfølgende kunstnersamtale.

Oplev dokumentarfilmen Et liv i samhørighed, der tager dig med ind i kunstfotograf Kirsten Kleins og arkitekt og billedkunstner Steen Folmer Jensens fælles liv. Efter filmen kan du møde parret og filminstruktør Torben Glarbo til en samtale om kunst, kultur, natur og livsanskuelse.
Et fælles liv med kunst og natur
Ved Dråby Vig på Nordmors bor og arbejder Kirsten Klein og Steen Folmer Jensen. Gennem mere end 50 år har de delt både livet, kunsten og en tæt forbindelse til naturen omkring dem.
Dokumentarfilmen Et liv i samhørighed tegner et nært portræt af de to kunstnere og deres fælles hverdag. Filmen udforsker Kirsten Kleins fotografiske univers og det samspil mellem natur, kreativitet og samhørighed, som præger deres liv.
Filminstruktør Torben Glarbo har optaget filmen på analog 16 mm-film gennem alle årets årstider. Med særlig opmærksomhed på lyset og landskabets forandringer afspejler filmen den tilgang til naturen, som også kendetegner Kirsten Kleins ofte sort-hvide fotografier.
Mød Kirsten Klein og filmens skabere
Efter filmvisningen fortsætter eftermiddagen med en samtale med Kirsten Klein, Steen Folmer Jensen og Torben Glarbo. Samtalen ledes af Kirsten Seidenfaden og Piet Drejby og kommer omkring kunst, kultur, natur, livsanskuelse og det at dele et langt liv med kreativiteten som fælles omdrejningspunkt.
Praktisk information
Der er 120 pladser og det er ikke muligt at reservere - billetsalg er på døren - pris 100 kr.
Der vil kun være den ene filmvisning på Langeland.
Det er først til mølle - så kom i god tid!!!
Kontaktoplysninger
Sidst opdateret af:VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk








