©  Foto:

Fabeldyr - en sansevandring for børn i Tranekær Slotspark

Gå på opdagelse efter vinterens fabeldyr i Tranekær Slotspark – en sanselig udendørsoplevelse for børn og voksne.

Fabeldyr – oplev vinterens magi i Tranekær Slotspark

En sanselig vandring for børn og deres voksne

I den stemningsfulde Tranekær Slotspark inviteres børn (5–13 år) og deres voksne med på en særlig sansevandring gennem vinterlandskabet. Oplevelsen varer cirka en time og foregår udendørs blandt skovens gamle træer og skulpturer. Her vækkes fantasien til live i mødet med fem poetiske scener, der hver symboliserer vinterens sjæl: stilhed, kulde, håb, dvale og genfødsel.

Interaktive møder med fabeldyrene

Undervejs ledes gruppen af en guide, som fører jer sikkert gennem slotsparken. I løbet af ruten opstår små forestillinger og sanselige møder med vinterens fabeldyr – nogle skal blot iagttages, andre kan man selv være med til at vække. Det er en oplevelse, hvor natur, fortælling og leg smelter sammen.

Tranekær – en slotsby fuld af fortællinger

Fabeldyr finder sted i TICKON – Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur – der ligger midt i slotsbyen Tranekær. Parken er en del af det historiske Tranekær Slot, og omgivelserne emmer af historie og ro. Her er det let at finde tid til fordybelse og lyst til fællesskab – både for børn og voksne.

Andre oplevelser i nærheden

Når du besøger Tranekær, kan du også tage turen forbi Tranekær Slotsmølle, opleve kunsttårnene, eller gå en tur til Generalens Eg i Ravnebjerg Skov – en del af Geopark Det Sydfynske Øhav. Tranekær er en lille by, men med masser af kultur, natur og historier at dykke ned i.

Praktisk information

Fabeldyr foregår udendørs og kræver, at deltagerne kan gå i terræn. Husk at klæde jer varmt og praktisk på. Tranekær er let tilgængelig med både bil og offentlig transport, og det er muligt at kombinere besøget med andre aktiviteter i området. Ruten egner sig ikke til barnevogne eller gangbesværede.

Husk at reserverer billet, da der er et begrænset antal pladser. 

Arrangementet er en del af VINTERLAND - Fyn og øers kulturfestival i mørket.
Arrangementet afvikles i et samarbejde mellem Isa Collective og Kulturregion Fyn.
Festivalen er støttet af Region Syddanmark, Øernes Kunstfond, Friluftsrådet