©  Foto:

De fire verdenshjørner, Alfio Bonanno

De fire verdenshjørner er et værk skabt af Land Art kunstneren Alfio Bonanno.

De fire verdenshjørner

  • Kunstner: Alfio Bonanno
  • Opført: 1987

Om værket

Når du befinder dig i midten af dette værk, kan du ved hjælp af de fire steler af sten orientere dig mod de fire verdenshjørner; nord, syd, øst og vest. Stelerne er høje og har kuglerunde huller i øjenhøjde. Under hvert hul markerer et metalbogstav, hvilket verdenshjørne stenen peger mod.  Mellem stenene er der en rund plads, som er belagt med røde sten.

Havnefogeden spurgte Alfio Bonanno, om han kunne lave et værk, der illustrerede de fire verdenshjørner og værket her er resultatet. Med værket gør Alfio det abstrakte konkret, han visualiserer vores idé om, hvad en retning er.

Stenene er fundet på Bornholm og huller samt tilhugning er lavet af billedhugger Søren West.

Alfio Bonanno

Alfio Bonanno er en pioneer inden for naturkunst i Danmark, han er også manden bag kunstparken TICKON - Tranekær Internationale Center for Kunst Og Natur, hvor de besøgende kan opleve Land art af både danske og internationale kunstnere.

Alfio er født på Sicilien og opvokset i henholdsvis Australien og Italien, men har siden 1975 været bosat på Langeland. Han er anerkendt i både ind- og udland for sit arbejde med Land Art, og han har haft markant betydning for Langelands kunstnerliv.

Hør Alfion fortælle om Værket i denne podcast at LYT TIL KUNSTEN:

Se/hør også:

  • Mod Strømmen – Usynligt teater på Langeland
  • Du kan høre Alfio Bonanno selv fortælle om netop dette værk i podcasten Lyt til kunsten x VisitLangeland.