©  Foto:

Cykelløb: Ø/Strøm Langeland Rundt

Oplev Danmarks smukkeste cykelløb med tre ruter på 28, 73 og 126 km fyldt med natur, landsbyer og fællesskab.

Gravelløb i verdensklasse – Ø/Strøm Langeland Rundt på cykel

Start og mål i hjertet af Rudkøbing

Ø/Strøm Langeland Rundt afholdes lørdag den 29. august kl. 10 og byder i år på nye rammer – nemlig med både start og mål i Rudkøbing. Det gør det nemt og hurtigt at komme til og fra løbet, og samtidig får både ryttere og tilskuere mulighed for at nyde byens hyggelige caféer, spisesteder og butikker før og efter løbet.

Gravel, grus og god stemning

Som altid er Ø/Strøm Langeland Rundt et klassisk gravelløb – du cykler ad smukke landeveje, markveje, stier og grusveje. Det er en oplevelse i bevægelse gennem alt det bedste Langeland har at byde på: kystnære strækninger, åbne landskaber, hatbakker, skove og små veje med havudsigt det meste af vejen.

Tre ruter – noget for alle

Uanset om du er elitesportsudøver, motionist eller helt ny på gravelcyklen, er der en rute til dig:

  • 127 km – En hård og unik rute for eliten og de veltrænede

  • 73 km – En krævende og flot rute for de seje motionister

  • 28 km – En hyggelig og sjov rute for begyndere, familier og cykelnysgerrige

Mad, depoter og fællesskab

Undervejs finder du hyggelige depoter ved herregårde med forplejning og god stemning. I målområdet i Rudkøbing venter lækker mad, hygge og mulighed for at dele oplevelserne med både ryttere og publikum.

Spar 25% rabat på tilmeldingen

Tilmeld dig senest den 13. april og få op til 25 % rabat på deltagergebyret.
Er I en klub eller virksomhed med mindst 10 deltagere? Så kontakt Johnny Killerup på jk@langeland-sammen.dk for ekstra rabat og fordele.

Læs mere og tilmeld dig på: www.langeland-rundt.dk

 

Oplevelser i nærheden

Når du er i Rudkøbing, så tag dig tid til at nyde byens charmerende brostensgader, butikker og caféer. Du er også tæt på Stengade Strand, Øhavsstien og ikke mindst det sydfynske øhav – en del af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.

Praktisk information

Det er nemt at komme til Rudkøbing med offentlig transport og parkering i byen er lettilgængelig. Start- og målområdet er centralt placeret og der er gode faciliteter for både ryttere og tilskuere. Gravelløbet afvikles på ruter med varieret underlag og kræver en egnet cykel. Løbet er ikke egnet for racercykler med meget smalle dæk.