©  Foto:

9-dages pakket tur på Øhavsstien

Tag med på denne 9 dages vandretur med 12-26 km etaper på Øhavsstien. Overnatning, morgenmad og bagagelevering inkluderet. 

Denne 9-dages vandretur på egen hånd på Øhavsstiens 220 km afmærket vandrerute arrangeret af Vagabond Tours, tager turen hele vejen fra Faaborg til Svendborg, henover Langeland og til sidst på Ærø. På turen vil du opleve spændende natur- og kulturlandskaber og vandre gennem de hyggelige købstæder på Sydfyn og øerne. Vandreturen vil gå gennem flotte skovområder, hen over bakker, gennem moser og idylliske små landsbyer og med masser af smukke udsigter undervejs.  

I turen er inkluderet overnatning hos gode, gæstfrie steder, som også vil tage sig af morgenmad. Man kan nyde vandringen, mens der sørges for bagagelevering til det næste overnatningsted på turen. 

Med i prisen får man overnatning, morgenmad, aftensmad på 6. dagen, bagagelevering, færgebilletter og digital afrejsemateriale. 

Vagabond Tours tilbyder også kortere versioner af denne rejse.