Poul Erik Eliasen - skitse

Keramikekspert med blik for Langeland

Foto: Steffen Jensen

Som én ud af verdens bare ni godkendte keramiksamlere, udvalgt af The International Academy of Ceramics i Genéve, ved Hans-Henrik Dyhr, hvad han taler om, når det gælder keramik og glasurer

I 2021 afhændede han en lille del, 64 keramiske arbejder, af sin samling til Danmarks Keramikmuseum Clay i Middelfart, men da han har samlet gennem 64 år og har købt snesevis af emner hvert eneste år, er samlingen omfattende. Både i hjemmet og i det depot, hvor han har en stor del opmagasineret.

Hans bolig i Tankefuld, Svendborg kan ikke rumme flere keramiske genstande - som i øvrigt på grund af et elendigt ventilationssystem skal støves af næsten dagligt… 

For seks år siden flyttede Hans-Henrik Dyhr fra Vejle og til Svendborg, og med sin nye rekognoscerings-radius er han blevet opmærksom på den langelandske keramik. Alle keramikerne på øen har han aflagt besøg, og især to fremhæver han gerne med taknemlighed og ros.
 

Søren Baun Jeppesen

“I mange år har mine skåle og krukker været umoderne, fordi de var brune og rustikke med mønstre, der har rødder i bondestenalderen - mønstre som jeg f.eks laver med muslingeskaller”. Foto:Søren Baun Jeppesen

Poul Erik Eliasens værksted

Foto:VisitLangeland

Glasur-eksperimenter 

“Poul Erik Eliassen i Strandby er jeg totalt fascineret af. Jeg vil mene, han er den allerbedste porcelæns-keramiker i hele landet. Men lad os bare sige, at han er én af de to bedste”, indskyder Hans-Henrik Dyhr. 
“Poul Erik Eliasens karakteristiske celadon-glasur er meget bemærkselsesværdig”, fortsætter keramikkenderen og forklarer, at det er en særlig kinesisk glasur. 

I det nordlige Kina benyttede man tidligere typisk en lys blålig glasur, mens man i det sydlige Kina foretrak den skinnende lys-grønne jade-farvede glasur - netop dén, Poul Erik Eliassen benytter. 
I forbindelse med den særlige glasur og Poul Erik Eliasens tid på Kolding Kunsthåndværkerskoles keramiklinje (nu Design Kolding) indskyder Hans-Henrik Dyhr en lille pudsighed: Skolens keramiklærer fra 1971-2007, Lisbeth Voigt Durand, der havde en smittende passion for glasurer, var født i Vesteregn på Sydlangeland og udlært som pottemager ved Løvemose Keramik i Kædeby. Glasuruddannelsen fik hun dog i Italien.


Poul Erik Eliasen i Strandby ved Tranekær

Poul Erik Eliasen bruger udelukkende det hvide porcelæns-ler, der ved brændingen bliver næsten gennemsigtig. Porcelænsleret kan drejes særligt tyndt op og give skålen eller krukken en sart elegance.Foto:Steffen Jensen

Den anden keramiker, som Hans-Henrik Dyhr fremhæver, er Søren Baun Jeppesen, der flyttede til Hennetved for nogle år siden.  
Han eksperimenterer som én af få med soda-glasurer. 


“Soda-glasuren minder på mange måder om salt-glasuren, men man kan opnå noget meget mere unikt med sodaen. Og det formår Søren Baun Jeppesen”. For Hans-Henrik Dyhr er det ikke tilfældigt, at det særligt er glasurerne, han fæstner sig ved.  

Fascination af keramikken

Hans-Henrik Dyhrs fascination af keramikken begyndte faktisk på Herlev Apotek, hvor de smukke apotekerkrukker fra Hjorths Fabrik på Bornholm stod på rad og række.  Gennem årene har Hans-Henrik Dyhr bl.a.  indsamlet bornholmsk keramik, men tilføjer dog, at han har indkøbt keramik fra hele landet - og nu ofte Langeland.  
Interessen for kunst og håndværk har også ligget til familien, for hans morfar var billedskærer og udviklede som modellør prototyper til både Den Kongelige Porcelains fabrik og Bing & Grøndahl.

Kunstruten

Kunstruten giver dig mulighed for at kombinere de større kunst- og kulturoplevelser med besøg hos enkelte kunstnere og kunsthåndværkere, samtidigt med at du bevæger dig rundt i den smukkeste langelandske natur og forbi kunsten i det offentlige rum.

Anders Sandøe Ørsted
Ikon - kunst

Kunstruten - Nord/Syd

Alfio Bonanno
Vandretur

Kunstruten - Tranekær

Sundhedsøen
Vandretur

Kunstruten - Rudkøbing

Bagenkop Helle Scharling-Todd
Vandretur

Kunstruten - Bagenkop