Hatbakker på Langeland

Langelands landskab er grundlæggende skabt under sidste istid af en gletsjer (Bælthav Isstrømmen) som for cirka 17.000 år siden gled hen over det østlige Danmark. Hatbakkerne er ”sået” i otte-ti parallelle rækker i nord-sydgående retning, tydeligst markeret inde på midten af øen. Rækkerne passer med israndens orientering. Derfor antager man, at de må være dannet i forbindelse med isranden, men det er stadig lidt af en gåde for geologerne, hvordan det helt præcist gik til.

En teori for dannelsen af hatbakkerne er, at der i et net af sprækker langs isens rand, opstod søer af smeltevand oven på isen, da den smeltede. I søerne blev der aflejret jord, sand og sten og da isen smeltede helt bort, stod materialerne tilbage som det, vi i dag betegner som hatformede bakker. Næsten alle Langelands hatbakker har navne, som ender på bjerg eller banke, eller de kan have navn efter deres anvendelse, såsom Iskælderbanke ved Tranekær, som blev brugt som iskælder til Tranekær Slot.

Hatbakker opleves forskelligt, alt efter om de er bevoksede, og hvordan bevoksningen er placeret. På den nordlige del af Langeland er der flest hatbakker, der er træbeklædte, så her ses hatbakkerne ikke lige så tydeligt, som på den sydlige del af øen.

De kystnære hatbakker er med tiden blevet delvist ædt af havets bølger, så man kan se direkte ind i deres indre og dermed se den særlige lagopdeling.

Hatbakkerne har været brugt til forskellige formål; nogle er opdyrkede, nogle er blevet brugt til særlige bygningsværker og andre er blevet udhulet og brugt som iskældre. Andre igen er forsvundet med tiden, da man har brugt dem som grusgrave.