©  Foto:

Strynø Cykler

Lej en cykel ved Strynø havn – og oplev øen i dit eget tempo.

Udforsk Strynø på to hjul

Strynø er som skabt til cykelture, og med Beboerforeningens solide cykler kan du nemt komme rundt på hele øen. Lej en cykel direkte ved havnen – og vær klar til eventyr med det samme.

Cykler til både børn og voksne

Der står 20 cykler klar til brug – både børne- og voksenmodeller. Alle cykler koster kun 30 kr. pr. dag, og du betaler nemt med MobilePay eller kontant. Der er også cykelhjelme til udlån ved cyklerne.

Oplev øens ro og nærhed

Pp cykel kan du i ro og mag udforske Strynøs landskaber, besøge Strynø by, nyde udsigten over Det Sydfynske Øhav og mærke freden, der kendetegner livet på øen.

Strynø er en del af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav – og med cykel under dig får du den perfekte blanding af fordybelse og frihed.