Langeland

Lej kajakker på Strynø - Smakkecenter

Lej kajakker på Strynø og udforsk øhavet.

Farvandet omkring Strynø giver meget trygge muligheder for sejlads i havkajak, da området er meget lavvandet. Du kan f.eks. sejle rundt om hele Strynø på kun en halv meter vand.

Lej kajakker på Smakkecenteret
Der er mulighed for at leje kajakker ½ dag eller flere dage. 
Vi har også dobbeltkajakker og singlekajakker med/uden ror. Kajakken kommer inkl. spraydeck, pagaj og svømmevest. Du kan leje vådragt, sko og rojakke. 
Børn fra 4 år kan prøve kajak. Små børn kan evt. sidde med en forælder i en dobbeltkajak.

Påklædning: Badetøj i godt vejr og ellers vind- og vandtæt tøj, evt. regntøj. Våddragt, rojakke og sko kan lejes på Øhavets Smakkecenter.

Aktiviteten aflyses i tilfælde af dårligt vejr. Ring og spørg i tvivlstilfælde.
Medbring madpakke eller bestil i cafeen på Øhavets Smakkecenter. 


Der er 2 gode spots til kajak på Strynø.


Spot 1 - Havnen
Det ene ved havnen på øens østside, hvor der om sommeren etableres en “kravlegård” på et lavvandet areal med sandbund.
Et vand eldorado for børn og barnlige sjæle.

Spot 2 - Strynø mølle
På vestsiden af øen, ved Strynø mølle, bliver du mødt at “portalen” til det sydfynske øhav. Her er der mulighed for at udforske øhavet med de mange småøer, holme, sæler og et rigt fugleliv.


Undervisning:
Øhavets Smakke- og Naturcenter tilbyder undervisning/instruktion til kajak.

OBS:  Husk at tjekke kortet for fredninger i området hvis du tager på tur.