VisitLangeland

Jan Axel Starup - Billedkunstner

Jan Axel Starups kunstneriske univers er fuld af forskellige udtryk

Jan Axel Starup - Billedkunstner
Tranekær, Fyn og øerne
Kunst og kunsthåndværkere
Foto: Broch Foto

En opdagelsesrejsende i kunstens univers

Jan Axel Starup boede på Langeland fra 1969 og frem til sin død i februar 2024. Han havde en undersøgende tilgang til sin kunstpraksis og arbejdede blandt andet med maleri, tegning, grafik, videokunst og skulpturer.

Starup sammenlignede selv sin arbejdsform ”… med en opdagelsesrejsendes i junglen, der uden at have garanti for et brugbart resultat, ufortrødent drives fremad af en indre kraft. Måske opnår han at erobrer indsigt – måske ikke. Væsentligt for arbejdsprocessen er det derfor, at kunstneren bruger tid på at afsøge sine randområder – at komme videre i sine værker ved hele tiden at overskride nye personlige grænser.”

Den undersøgende tilgang kom også til udtryk i hans formsprog, som varierede alt efter det materiale og den teknik, han arbejdede med.

Biografi

Jan Axel Starup blev født i Kastrup i 1932 og boede fra 1969 i Tranekær på Langeland frem til sin død i februar 2024. Han var uddannet på Akademiet for Fri og Merkantil Kunst i København.

Fra 1958 havde Jan Axel Starup talrige solo- og fællesudstillinger, blandt andet på Filosofgangen i Odense, SAK i Svendborg og i kunstforeninger over hele landet. Hans keramiske arbejder, herunder stentøjsrelieffer, findes mange steder, blandt andet på sygehusene i Svendborg, Nyborg og Ringe samt på flere skoler på Fyn.

Hvis du vil se mere…

Kan du tage forbi Tranekær, hvor Jan Axel Starups værk Galakse er placeret. Du kan også besøge Rådhushaven i Rudkøbing, hvor du kan se værket Kildestene.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Strandbyvej 4

5953 Tranekær

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk

Relaterede produkter