
Galleri Momlis - I Fiskerlejet med Fisk i Fokus
Linea Hansen arbejder kunstnerisk med lokalt fangede fisk efter gammel japansk tradition. Se Lineas kunst i galleriet MOMLIS i Bagenkops aktive og stemningsfyldte fiskermiljø.
Galleri MOMLIS – Gammel japansk teknik med et nordisk twist
Galleri MOMLIS ligger i et historisk garnhus midt i Bagenkops charmerende fiskermiljø, tæt på lystbådehavn og familievenlige oplevelser som Rasmus Klump, Fiskeriets Hus og de vilde heste. Her skaber billedkunstner Linea Hansen originale grafiske tryk af fisk fanget i nærområdet, inspireret af en århundrede gammel japansk trykteknik, Gyotaku.
Japansk tradition møder nordisk fortolkning
Gyotaku opstod som en måde for japanske fiskere at dokumentere deres fangster ved at tage direkte aftryk af fiskene. Linea Hansen har givet denne teknik et nordisk twist og skabt en unik kunstform, der både hylder traditionen og fornyer den med moderne æstetik.
Kærlighed og omsorg for havet
Trykkene udføres på håndlavede papirer og med eksklusive materialer som sumiink. Med en særlig teknik overføres fiskene direkte til papiret, hvilket giver et autentisk udtryk, der viser de eksakte arter fra farvandene syd om Langeland. Motiverne formidler en umiddelbar kærlighed og omsorg for havet og dets eksistenser, og hvert værk fortæller en historie om havets liv.
Kunstneren bag MOMLIS
Linea Hansen er opvokset på Langeland og har boet det meste af sit liv i fiskerbyen Bagenkop, hvor hun bor med sin mand, der er fisker. Hun er autodidakt billedkunstner og uddannet lærer. Inspirationen til at arbejde med Gyotaku opstod under research til billedkunstundervisning, og hun har siden udviklet sin egen kunstneriske stil, hvor hun fortolker den gamle teknik med en skandinavisk sensibilitet.
Oplev MOMLIS
Galleri MOMLIS holder åbent fra 1. april og frem til vinteren. Besøg galleriet og oplev den unikke kombination af japansk tradition og nordisk fortolkning, der hylder havet og dets eksistenser.
Følg med i åbningstider på Facebook, og besøg også webshoppen på momlis.dk for at se mere.