Dinnerkoncert med Sanne Salomonsen på Broløkke Herregård
Glæd dig til en aften med god mad, dansk rock og personlige fortællinger, når Sanne Salomonsen indtager scenen i Kostalden på Broløkke Herregård på Sydlangeland.
Danske rockklassikere i intime rammer
Sanne Salomonsen er en af dansk rocks mest markante stemmer. Med sange som "Kærligheden kalder", "Voodoo" og "Den lille løgn" har hun sat sit præg på dansk musikhistorie. Til dinnerkoncerten på Broløkke kan du opleve hendes velkendte sange i akustiske versioner, hvor musikken og fortællingerne bag får plads. Sanne deler personlige historier fra livet og sin lange karriere og inviterer publikum tættere på både mennesket og musikken.
3-retters middag og levende musik
Aftenen begynder med en lækker 3-retters middag, inden Sanne Salomonsen går på scenen. Middagen serveres ved rund- og langborde, hvor du deler oplevelsen med andre koncertgæster. Både middag og koncert er inkluderet i billetten, så du kan læne dig tilbage og nyde aftenen.
Forlæng oplevelsen med spa og overnatning
Gør koncertoplevelsen til et lille ophold på Langeland. Broløkke Herregård tilbyder mulighed for at kombinere dinnerkoncerten med overnatning og morgenmad. Du kan også vælge et ophold med adgang til Broløkke Spa og nyde afslapning før aftenens koncert.
Oplevelser nær Broløkke Herregård
Når du besøger Broløkke Herregård, er der rig mulighed for at kombinere koncertoplevelsen med en tur rundt på Sydlangeland. Tag en gåtur ved Dovns Klint, oplev de vilde heste i området ved Gulstav Mose, eller besøg Koldkrigsmuseum Langelandsfort og få indblik i Danmarks historie under Den Kolde Krig. Du kan også lægge vejen forbi Bagenkop og opleve havnemiljøet med fiskerihavn og lystbådehavn.
Praktisk information
Dinnerkoncerten finder sted i Kostalden på Broløkke Herregård. Der er et begrænset antal pladser, og arrangementet har en aldersgrænse på 15 år. Billetter kan ikke refunderes.
Kontaktoplysninger
Sidst opdateret af:VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk
