©  Foto:

Buste af Mads Lange, Lars Calmar

Buste af Mads Lange, som fik tilnavnet "Kongen af Bali", skabt af Lars Calmar.

Buste: Mads Lange

  • Kunstner: Lars Calmar
  • Opført: 2007

Kongen af Bali

Mads Lange (1807-1856) blev født i Østergade i Rudkøbing og fik tilnavnet ”Kongen af Bali”, da han, efter at han drog til søs som 17-årig, endte på den indonesiske ø, hvor han slog sig ned som handelsmand og fredsmægler mellem balineserne og hollænderne.

 

Om værket

Busten af Mads Lange blev støbt i bronze i tre eksemplarer i anledning af hans 200-års dag. Busten blev bestilt og betalt af Jens Olesen, en meget fjern slægtning til Lange. De to øvrige buster er hhv. placeret på Langelands Museum og på Mads Langes gravsted på Bali.

Busten er udført af den langelandske kunstner Lars Calmar. Busten er et lidt atypisk udtryk for Calmars arbejde. Hans skulpturer og værker på papir er ofte afbildninger af nøgne kroppe, som er præget af tidens tand og hvor slaphed, rynker og frodighed bearbejdes med både humor og respekt. Calmars værker provokerer og stiller spørgsmålstegn ved vores forståelse af den smukke menneskekrop og det skønne i det hele taget.

Se mere af Lars Calmar

Som noget nyt har Lars Calmar de seneste år også været optaget af at afbilde små, tykke, nøgne kroppe med kæmpe store, tykke babyhoveder. Frem til 2025 kan du opleve et eksempel på dette i kunsttårn 9 på … Her åbnede udstillingen ’Elsket’ i maj 2022. På udstillingen præsenterer Calmar en stor, blå kuglepenstegning af en lille, tyk, nøgen mand med langt hår og englevinger og over ham står der skrevet ELSKET med guldbogstaver.

De Langelandske Kunsttårne er Danmarks længste kunstudstilling, du kan læse mere om projektet her: https://www.langeland.dk/kunsttaarne

Se også 

Skulptur af H.C. Ørsted på Gåstetorvet – Hvis du vil høre mere om skulpturen af H.C. Ørsted kan du lytte til podcasten ’Lyt til kunsten x VisitLangeland’.

Du kan også tage en afstikker til Rudkøbing Kirke, hvor du finder Keld Moseholms skulptur ’Anette’, som podcastserien ’Lyt til kunsten x VisitLangeland’ også har lavet en episode om.