Bliv havbonde for en aften
Oplev høsttårnet i Rudkøbing med Langelands Efterskole, Havhøst og Havsmag, og kom tæt på lys, muslinger, havsmag og regenerativ havdyrkning.

Bliv havbonde ved høsttårnet i Rudkøbing
Ved det nye høsttårn i Rudkøbing Lystbådehavn kan du komme tæt på livet under havoverfladen og blive klogere på regenerativ havdyrkning. Langelands Efterskole, Havhøst og Havsmag inviterer til en aften, hvor lys, muslinger og smagsprøver fra havet er i centrum.
Gå på opdagelse ved høsttårnet, find lys i vandet og oplev lys-åkander. Du kan smage på råvarer fra havet og høre mere om, hvordan muslinger og tang kan dyrkes direkte fra havnens broer og platforme.
Høsttårnet gør det nemt at løfte dyrkede muslinger op af vandet til besigtigelse og høst. Det bruges blandt andet af Langelands Efterskole i undervisningen og danner ramme om aktiviteter, hvor besøgende kan lære mere om havets ressourcer og regenerativ havdyrkning.
Aktiviteten foregår på den yderste mole i Lystbådehavnen - forbi grill-hytterne ved Skudehavnen.
Lys i Mørket
Arrangementet er en del af kulturweekenden "Lys i Mørket" der afholdes på Langeland og Strynø fredag d. 6. november og lørdag d. 7. november 2026. Se hele programmet på langeland.dk/lys

Kontaktoplysninger
- Email: mth@leskole.dk
- Phone: (+45) 62 51 11 83
Sidst opdateret af:VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk