
Cykelferie på Langeland
Oplev Cykeløen Langeland med 305 km skiltet cykelvej gennem hatbakker, kystlandskaber og hyggelige landsbyer.
Langelands nye cykelnet
Tallene på kortet viser knudepunkterne, der er forbundet via cykelnettet på de mest cykelvenlige veje og stier. Planlæg din rute ved at følge tallene fra punkt til punkt og tilpas længde og retning undervejs. Planlæg din rute på cykelnetplanlaegger.dk
Cykelruter på Langeland
Ruterne følger krydspunkterne i cykelnettet og kan nemt tilpasses undervejs. Læg vejen forbi øens seværdigheder, og nyd de snoede veje gennem Langelands hatbakkelandskab.
Istidens landskab (23 km)
Oplev de karakteristiske hatbakker på det sydlige Langeland på en varieret cykeltur gennem kystlandskaber, åbne vidder og noget af øens smukkeste natur.

Tranekær Slotrute (22 km)
Udforsk Langelands kuperede hatbakker på en cykeltur gennem skove, åbne marker og historiske landsbyer – med Tranekær Slot som højdepunkt og smukke udsigter til havet på begge sider af øen.

Kyst til kyst-ruten (31 km)
Tag på en skøn cykeltur tværs over Langeland, fra Rudkøbing til Spodsbjerg, gennem et klassisk langelandsk kulturlandskab med åbne marker, små landsbyer og hyggelige bindingsværkshuse.

Nordlangeland rundt (30 km)
Lad dig føre gennem et af Langelands mest varierede landskaber på denne cykeltur, hvor du kommer gennem skove, åbne marker og idylliske landsbyer med historiske spor.

Kystlandskab og landsbyer (30 km)
Oplev kyst- og kulturlandskabet omkring Humble og Lindelse med snoede småveje, herregårde, møller, stendiger og udsigter over Lindelse Nor og Storebælt.
Planlæg den perfekte cykeltur
For langt at cykle?
Tag cyklen med i bussen!
Du kan alle dag tage din (el)cykel gratis med i bussen.
Uddannelsesruter (800-ruter) er undtaget - Yderligere information og regler kan læses på Fynbus.dk
Cykelnettet på Langeland er støttet af Nordea-Fonden, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Destination Fyn.




