Vandrefortællinger: Det forsvundne teglværk

På stranden kan du finde brændte sten, slebet
runde af havet og vinden. Det er spor efter produktionen
på Borgnæs Teglværk, som har ligget
på marken ovenfor. Teglværket blev grundlagt
i 1847 af Hans Madsen Clausen. Han var gårdmand,
men opdagede at leret i skrænterne ud til
kysten var velegnet til teglstensproduktion.
Borgnæs Teglværk var et af de første teglværker
på Ærø, men mange ærøboere havde allerede
erfaring med teglværksproduktion.
I løbet af 1800-tallet steg befolkningstallet på
Ærø, og der blev mangel på både jord og arbejde.
Derfor valgte mange mænd at tage sæson
arbejde på teglværker på Als og omkring Flensborg
Fjord. Arbejdet på Borgnæs Teglværk var
også sæsonarbejde, men her slap arbejderne
for at rejse væk fra deres familier i sæsonen fra
1. maj til Mikkelsdag 29. september.
Gang i byggeriet
I 1864 arvede den 28-årige Laurits Pedersen
Clausen teglværket og gården efter sin far. Begge
dele var dybt forgældede, men der var gode
tider på vej. Siden middelalderen havde murstensbyggeri
været forbeholdt kirken og samfundets
rigeste. Almindelige folk boede i lerklinede
huse af bindingsværk. Det ændrede sig
efter 1860, hvor prisen på industrielt fremstillede
mursten faldt. Det betød, at det ikke længere var
dyrere at bygge i mursten end i bindingsværk.
Samtidig var efterspørgslen på byggematerialer
stigende, godt hjulpet på vej af både industrialisering
og befolkningsboom.
Laurits havde været soldat i krigen 1864, hvor
Danmark havde tabt Slesvig til Østrig og Preussen.
Ved fredsslutningen blev det slesvigske
Ærø byttet med nogle områder i Sønderjylland.
Ærø var nu en dansk ø, og den unge teglværksejer
rettede blikket mod Sydfyn.
Gode forretninger
I 1870’erne fik L.P. Clausen gode ordrer i forbindelse
med byggeriet af Svendborg Banegård
og hovedbygningen til herregården Tiselholt.
På Ærø er bl.a. Bregninge Sognegård og Skovby
Skole opført med sten fra Borgnæs. Teglværket
var leveringsdygtigt i tagsten, facadesten,
almindelige mursten og drænrør. På marken har
der stået to højovne med plads til henholdsvis
80.000 og 50.000 sten. I 1885 arbejdede der ti
mand i sæsonen.
Teglværket havde sin egen bro på stranden.
De færdige sten blev i første omgang lastet på
fladbundede pramme for så at blive omlastet
på skibe ude i bugten.
Borgnæs Teglværk lukkede i 1900, og da var leret
ved at slippe op.