Lyshvile - Foredrag fra drama til samspil
Lyshvile i Rudkøbing inviterer til foredrag om personlig udvikling, relationer og vejen fra Dramatrekanten til Samskabertrekanten.

Er du træt af at gentage de samme mønstre i dine relationer?
Mange kommer – ofte helt ubevidst – til at bevæge sig rundt i Dramatrekantens tre roller: Redderen, Offeret og Krænkeren. Disse roller kan være nyttige overlevelsesstrategier, men de begrænser samtidig ens frihed, relationer og mulighed for at leve autentisk.
På denne aften vil Jonna Eierslev Christensen præsentere Den Nye Tids Samskabertrekant, som hun har udviklet gennem de seneste år. Her inviteres vi til en ny måde at være i verden på. Når man vælger autenticitet, tager ansvar for sig selv og møder både os selv og andre som et kærligt vidne, begynder man at træde ud af Dramatrekanten og ind i en mere bevidst måde at leve og relatere på.
Det kan beskrives som et skifte fra 3. til 5. dimension eller fra Fiskenes Tidsalder til Vandbærerens Tidsalder. Uanset hvordan du forstår disse begreber, handler aftenen om den indre transformation, der gør det muligt at møde livet med større bevidsthed, ansvarlighed og kærlighed.
Aftenens program
- Introduktion til Dramatrekanten
- Gennemgang af Den Nye Tids Samskabertrekant
- Guidet visualisering, der støtter din personlige transformationsproces
Kort Præsentation
Jonna Eierslev Christensen er terapeut og tidligere sygeplejerske med over 30 års erfaring inden for sundhed og helhedsorienteret behandling. Hun har haft egen klinik siden 2005 og er bl.a. certificeret Tankefeltterapeut (TFT/EFT), METAsundhedsterapeut, kinesiolog og transbiologisk traumeterapeut (TBT).
I sit virke lægger hun vægt på at skabe et trygt rum, hvor den enkelte kan møde sig selv med accept, få øje på gamle mønstre og støtte kroppens selvhelbredende processer. Hendes tilgang er præget af empati, nærvær og en grundlæggende respekt for, at bag enhver handling ligger en positiv intention.
Kontaktoplysninger
- Email: marianne-lyshvile@outlook.dk
- Mobile: (+45) 29 70 92 70
Sidst opdateret af:VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk



