VisitLangeland

Dinnershow med Anders Matthesen

Oplev Anders Matthesen live på Broløkke med lækker mad og stand-up. Mulighed for spa, overnatning og morgenmad. En unik aften med nye jokes og improvisation.

Datoer og tider

24 OktoberLørdag
06:00 PM–12:00 AM

Priser

Fredag fra kr. 1.285 og lørdag fra kr. 1.4151285-1415 DKK
AndersMattesenBroloekke
Bagenkop, Fyn og øerne
Det sker
Foto: VisitLangeland

Find vej

Hedevejen 33

Broløkke Herregård

5932 Humble

Find vej
Loading map...

Dinnershow

Aftenen starter med en lækker middag efterfulgt af stand-up showet – både middagen og showet er inkluderet i billetten. Det er muligt at kombinere oplevelsen med et besøg i Broløkke Spa, overnatning på Broløkke og morgenmad inden afrejse.

Efter showet vil der være mulighed for at blive hængene og gå i baren indtil kl. 00.00 hvor der takkes af.

Anders Matthesen 

Anders Matthesen er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle nyt stand-up materiale og der bliver hele tiden lagt nye jokes til. Du får en sjælden mulighed for at komme helt ind i maskinrummet, når Anders indtager scenen på Broløkke og leger med idéer, tester nye punchlines og improviserer med publikum som sit ærlige latterbarometer.

Gennem årtier har Anders Matthesen cementeret sin plads som en af Danmarks største komikere. Med ikoniske shows som “Anden på Coke”, “Tal For Dig Selv” og “Anders Matthesen Vender Tilbage” samt kultklassikere som “Terkel i Knibe”, “Sorte Kugler” og “Jul på Vesterbro” har han fået danskerne til at grine igen og igen – og skabt øjeblikke, vi stadig citerer og smiler af i dag.

Ingen aftener er ens, og indholdet kan ændre sig fra gang til gang. Der er ikke tale om et færdigt show, men snarere en levende legeplads af små bidder, tanker, skæve observationer og spontane indfald. Noget af materialet kan senere finde vej til kommende onemanshows – andet vil kun eksistere i netop dette øjeblik. Det gør aftenen til en unik oplevelse, hvor du får Anders Matthesen præcis, som han er bedst: med mikrofonen i hånden og publikum lige foran sig.

Det praktiske

Sted: Kostalden, Broløkke
Dato: 23. og 24. oktober 2026
Dørene åbner kl. 17.30 om fredagen og kl. 18.00 om lørdagen
Pris: fra 1.285 kr. om fredagen og fra 1.415 kr. om lørdagen
Begrænset antal pladser
Vi spiser sammen ved rund- og langborde à 8-10 personer

Læs mere
Kontaktoplysninger

Sidst opdateret af:VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk