Langeland

Vandsportslejr for familier - Strynø

DGI og Øhavets Smakke- og Naturcenter er gået sammen om at lave en sjov og aktiv vandsportslejr på Strynø, hvor I kan tage væk som familie og prøve kræfter med bl.a. SUP boards, havkajak og sejlads.

Det kan være svært som familie og blive enige om hvor sommerferien skal gå hen, og hvad den skal indeholde. Nogle vil gerne slappe af, mens andre gerne vil aktiveres og være i gang. Her får I mulighed for begge dele.

Sjov og afslapning

Der vil være aktiviteter både for familien sammen, men også hver for sig, så I som forældre også får mulighed for at teste grænser af og blive udfordret. Men der vil også være tid og omgivelser der indbyder til afslapning væk fra hverdagens stress og jag. I får hermed en uge hvor der er planlagt en masse aktiviteter og I vælger selv, ud fra jeres behov, hvad I har brug for at deltage i.

Aktiviteter for hele familien

Når I deltager på vandsportslejren, vil I få mulighed for at prøve en masse aktiviteter uden at skulle betale ekstra. Der vil blive masser af tid til at prøve kræfter med SUP boards og havkajak. Desuden er der mulighed for at prøve sejlads i smakkejoller, en autentisk øhavsoplevelse. I bliver ikke bare sejlet rundt, men skal være en aktiv del af det at styre båden, så der er brug for alle hænder om bord.

Sælsafari

Lejren byder også på sælsafari. Her sejler vi ud og ser, om vi kan finde de søde sæler som bor i området. Vi vil sammen med børnene gå på strandsafari og kigge nærmere på det liv man finder på kysten og det lave vand og undersøge dette nærmere.

Udover vandsportsaktiviteterne vil der også være masser af aktiviteter på land. Der vil være mulighed for O-løb, gåture, teambuilding, nye og anderledes lege mm. Vores instruktører vil sørge for, at der er masser af sjove aktiviteter, som også sætter gang i lattermusklerne. Hvis I nyder ro i ny og næ, vil der være masser af spil og andre mindre fysiske aktiviteter, så man kan komme helt ned i gear. 

 
Naturen og udelivet i fokus

Som noget helt specielt ved vandsportslejren er udelivet og familien i fokus. Det betyder, at I sover sammen som familie i telte. Der er mulighed for enten at sove i 10-personers telte, eller at medbringe sit eget telt. Hver dag tager nogle af deltagerne del i madlavningen og sørger for maden til resten af deltagerne. Der vil således være mulighed for at lære andre børn og voksne at kende og få nogle venner for livet. Udover det, får I mulighed for at fokusere på familien og få børnene til at være en aktiv del af det praktiske sammen med jer. Vi vil også lave hyggeaftener ved bålet hvor der bliver mulighed for at lave snobrød/pandekager og fortælle røverhistorier.